Havoverflade

_ I dagens verden spiller Havoverflade en grundlæggende rolle i vores samfund. Dens betydning dækker over en bred vifte af aspekter, fra den personlige sfære til den professionelle sfære, herunder den sociale og kulturelle sfære. Havoverflade er i stigende grad blevet et emne for interesse og debat i forskellige kredse, da dets indflydelse strækker sig til mange områder af vores liv. I denne artikel vil vi grundigt udforske virkningen og relevansen af ​​Havoverflade, analysere dets forskellige facetter og dets sammenhæng med så forskellige aspekter som teknologi, politik, økonomi, psykologi og kultur. Gennem denne udforskning vil vi være i stand til bedre at forstå den betydning og indflydelse, som Havoverflade har i vores verden i dag.

Forandringen af havoverfladens beliggenhed siden slutningen af den sidste istid.

Havoverflade eller havniveau er et nulpunkt, som man refererer til i angivelser om højder, eksempelvis meter over havet. Dens beliggenhed påvirkes af en række faktorer over kortere og længere tidsperioder.

Havets overfladeniveau er ikke helt konstant men er steget 16 cm mellem år 1900 og år 2000, med en gennemsnitlig stigning på 1,7 mm/år i tiden 1950-2010, og stiger nu med lidt mere end 3 mm om året.

Historiske globale havniveaustigninger

Baggrunden for de historiske havstigninger er, at isskjoldene under sidste istid i stor udstrækning er afsmeltet og derfor er endt som havvand. Under samme tid er imidlertid jordoverfladen hævet som følge af let forsvundne tryk fra den tidligere is (kaldet isostasi). Processen har været vekslende idet snart havstigning, snart landstigning har været den dominerende.

Disse forandringer har givet sig mange udslag gennem tiden. Da Skandinavien var dækket af is under sidste istid, lå havoverfladen omkring 120 meter lavere end nu, og Vesterhavet var et fast land kaldet Doggerland. Ligeledes var der en landfast forbindelse mellem Asien og Nordamerika kaldet Beringia der, hvor nu Beringshavet ligger. Ad denne vej kom blandt andet de første mennesker til Amerika. På lignende måde har Østersøens udviklingshistorie været præget af skiftende perioder, hvor det snart var en ferskvands- eller brakvandssø snart havde forbindelse med verdenshavene. Det var således under en periode, hvor Sjælland var landfast med Skåne, at folk fra Ahrensburgkulturen i tidlig stenalder vandrede nord på fra deres bopladser i Danmark, da rensdyrene, som de især levede af, begyndte at trække videre nord på og langs kysten op til Norge, hvor de udviklede Fosna-Hensbackakulturen og herfra bredte sig til Rogaland og Finnmark[1].

Den nuværende globale havniveaustigning

Uddybende Uddybende artikel: Havniveaustigning

På nuværende tidspunkt stiger det globale havspejl med lidt mere end 3 mm om året. Fra 1993 til 2013 steg vandstanden over hele kloden med 6,5 cm, fra 1900 i gennemsnit 17 til 21 centimeter.[2] Det globale havniveau vil fortsætte med at stige i det 21 århundrede, sandsynligvis i et hurtigere tempo, end hvad der er observeret siden 1993.

Det er indlysende, at havstigninger vil få stor betydning for menneskelivet. Mange byer ligger ved havet og kun få meter over havoverfladen, hvorfor en havstigning vil indebære en oversvømmelse af disse byer og gøre dem ubeboelige medmindre, at de beskyttes med diger eller lignende. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger vil imidlertid blive særdeles dyre.

Noter

  1. ^ SR Norrbotten (2009-12-04)
  2. ^ "Globalt havniveau. DMI 2014". Arkiveret fra originalen 29. marts 2017. Hentet 28. marts 2017.

Eksterne henvisninger