I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Aage Aagesen. Fra dens oprindelse til dens udvikling gennem årene, vil vi dykke ned i alt relateret til Aage Aagesen. Vi vil analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet, dens indflydelse på menneskers liv og dens relevans i den aktuelle kontekst. Derudover vil vi udforske forskellige perspektiver og ekspertudtalelser om Aage Aagesen, med det formål at tilbyde en global og komplet vision af dette spændende emne. Uden tvivl er Aage Aagesen et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som du altid kan lære noget nyt af.
Aage Aagesen | |
---|---|
Født | 23. januar 1915 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 26. marts 1993 (78 år) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Statsgymnasiet Schneekloths Skole (til 1933), Københavns Universitet (til 1940) ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, geograf ![]() |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet, Copenhagen Business School ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Aage Aagesen (født 23. januar 1915 i København, død 26. marts 1993) var en af Danmarks førende geografer i det 20. århundrede.
Han blev cand.mag. i naturhistorie og geografi fra Københavns Universitet i 1940. Derefter virkede han som lærer ved Niels Brocks handelsskole og Købmandsskolen 1941-1944 samt videnskabelig assistent ved Københavns Universitets Geografiske Laboratorium i 1943. I 1944 blev han lektor i erhvervsgeografi ved Handelshøjskolen og fra 1948 fungerede som docent samme sted.
Aage Aagesen blev Dr.phil. i 1949 på disputatsen: "Geografiske Studier over Jernbanerne i Danmark", der regnes for den første disputats om et moderne kulturgeografisk emne. Disputatsen påviste jernbanernes kulturgeografiske virkninger gennem en omfattende undersøgelse af deres indflydelse på befolkningsfordelingen og bebyggelsen. Der redegøres desuden for stationsbyernes opståen og deres indre strukturer. Den indsigt, han derved opnåede i jernbanernes betydning, gjorde, at han advarede mod at nedlægge sidebaner og erstatte dem med rutebiler.
Aage Aagesen blev 1940 knyttet til projektet "Atlas over Danmark", hvor han udarbejdede bind II: "Befolkningen", udgivet i 1949. På grundlag af Geodætisk Instituts målebordsblade og de af Statistisk Departement udgivne folketællinger fra 1945 og 1950 og husstandsstørrelsen i landets forskellige dele, blev befolkningsfordelingen i Danmark fremstillet på prikkort, hver prik angivende 25 personer. Kortværket er ledsaget af et teksthæfte med en indledning om Danmarks befolkningsstruktur samt en del kort visende kommuners og byers erhvervsstruktur. I værket udnyttede han tidligere resultater, herunder undersøgelser om Esbjerg, specielt en undersøgelse af fra hvilke dele af Danmark, Esbjergs befolkning havde sin oprindelse. De resultater om befolkningsforholdene, der derved fremlagdes, blev siden løbende opdateret i form af fornyede befolkningsoversigter efter hver folketælling frem til og med 1970. Desuden foretog han et originalt forsøg på at klassificere danske byer efter deres beskæftigelsesmæssige forhold.
Aage Aagesens videnskabelige produktion har spillet en stor rolle for kulturgeografien i Norden. Hans første arbejder drejede sig om afgrænsning af storbyer ved hjælp af isokroner, linjer der angiver det tidsrum, indenfor hvilket man – med de forhåndenværende trafikmidler – fra et centralt sted i byen kan nå frem til punkter i byens udkanter. Han skrev flere monografiske artikler om ulige danske byers geografiske forhold.
Det er således centrale kulturgeografiske emnekredse inden for befolknings-, trafik- og bebyggelsesgeografien, som Aage Aagesen tog fat på og skabte nyt liv i.
Han var redaktør på Gyldeldals Verdensatlas, der ved udgivelsen i 1951 var forlagets hidtil største enkeltudgivelse.
Aage Aagesen foretog mange studierejser, specielt til Middelhavslandene og til Sydamerika. I Skrifter fra Handelshøjskolen, København, har Aage Aagesen udgivet bogen "Sydamerika". Endelig bør hans kort over den danske handelsflådes transporter fremhæves.