Habilitetsprincippet
I dagens verden er Habilitetsprincippet blevet et emne af stor relevans og interesse på globalt plan. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Habilitetsprincippet spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen. Uanset om det er gennem sin indflydelse på populærkulturen, dets bidrag til teknologiske fremskridt eller dets betydning i historien, har Habilitetsprincippet genereret et stort studie- og forskningsfelt, der fortsætter med at fascinere både eksperter og hobbyfolk. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Habilitetsprincippet, analysere dens betydning og omfang på forskellige områder for fuldt ud at forstå dens betydning i dagens verden.
Habilitetsprincippet er et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i forvaltningsret. Det betyder, at der ikke i den forvaltningsmæssige behandling af en sag må deltage personer, der har personlige eller økonomiske interesser i afgørelsen. Regler om habilitet findes i forvaltningsloven §§ 3-6.[1] Desuden findes der en supplerende uskreven retsgrundsætning om speciel inhabilitet uden for forvaltningslovens område, jf. Folketingets Ombudsmands Beretning FOU nr. 2014.0011.[2]
Se også
Referencer
- ^ forvaltningsloven på retsinformation.dk
- ^ Folketingets Ombudsmands Beretning FOU nr 2014.0011 på retsinformation.dk
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |