I dagens verden er Hønseracer blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Betydningen af Hønseracer er blevet anerkendt af eksperter på forskellige områder, som har fremhævet dets indvirkning på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Hønseracer udløst debatter og refleksioner omkring dets indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi gå i dybden med betydningen og implikationerne af Hønseracer, analysere dens forskellige dimensioner og dens relevans i den aktuelle kontekst.
hønseracer er grupper af høns, der er fremavlet med ensartede arvelige egenskaber. De fleste racer er fremavlet bevidst ud fra en mere eller mindre veldefineret standard, men andre, de såkaldte landhøns, er opstået mere tilfældigt i de gamle landbrugssamfund.
Der er gennem tiden fremavlet mange forskellige racer af høns til forskellige formål.
Man opdeler hønseracer i fem grupper til udstillingsbrug: Urdværge, fordværgede racer, lette racer, mellemsvære racer og svære racer.
Racer på under 1 kg der er fremavlet direkte som dværge.
Racer på under 1 kg der er fremavlet ved nedkrydsning af større racer.
Racer på 2-3 kg. Ofte glimrende æglæggere.
Racer på 3,5 til 4 kg.
Racer på 4 kg og opefter.
Hønseracer er ofte oprindeligt fremavlet til at opfylde en bestemt funktion, typisk i den før-industrielle husholdning. Blandt andet derfor kaldes de lette racer ofte også for æglæggere, de mellemsvære racer for kombinationsracer og de svære racer for kødracer.
En del navngivne hønsetyper i handlen er ikke racehøns, men krydsninger mellem nøje udvalgte linjer. Sådanne høns kaldes hybrider/blandingshøns. F.eks. Bilefelder, Grønlægger, Burford Brown, Allen Setter, Hellevadhønen, Lohmann Brown, ISA Brown
Dansk Fjerkræ Forum raceliste Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine