I denne artikel vil vi udforske emnet Højer Kommune i dybden, analysere dets oprindelse, dets indvirkning på det moderne samfund og de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette fænomen. Fra dets fremkomst til dets udvikling over tid, har Højer Kommune spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af vores liv, hvilket har genereret debatter, kontroverser og refleksioner på forskellige områder. Gennem en detaljeret analyse vil vi undersøge årsager, konsekvenser og mulige løsninger relateret til Højer Kommune, med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne af relevans for alle.
Højer Kommune | ||
1970-2006 | ||
Højer Borgmesterkontor
| ||
|
||
Land | ![]() | |
---|---|---|
Amt | Sønderjyllands Amt | |
Kommunesæde | Højer | |
Areal | 116,85 km² | |
Nuværende kommune |
Tønder Kommune | |
Kommunekode | 517 | |
Højer Kommune i Sønderjyllands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den indlemmet i Tønder Kommune sammen med Bredebro Kommune, Løgumkloster Kommune, Skærbæk Kommune og det meste af Nørre-Rangstrup Kommune.
Højer i Højer Sogn havde efter genforeningen i 1920 beholdt den tyske betegnelse flække, men det begreb bortfaldt med kommunalreformen, hvor 3 sognekommuner blev lagt sammen med Højer flække og dens landsogn til Højer Kommune:
Kommune | Folketal 1. januar 1970[1] | Byer |
---|---|---|
Højer flække | 1.399 | Højer |
Højer landsogn | 373 | Højer |
Daler | 594 | |
Emmerlev | 846 | Sønder Sejerslev |
Hjerpsted | 175 | |
I alt | 3.387 |
Højer Kommune bestod af følgende sogne, alle fra Tønder, Højer og Lø Herred:
Navn | Parti | Periode |
---|---|---|
Gregers Jørgensen | Socialdemokratiet | 1970-1978 |
Knud Hansen | Venstre | 1978-2002 |
Peter Christensen | Socialdemokratiet | 2002-2006 |
Højer Kommunes stråtækte borgmesterkontor (rådhus) på Kirkegårdsgade 3 blev i 2011 solgt til Højer Lokalråd, som har indrettet cafe og rum til diverse foreninger. Tønder Kommune har stadig plads i huset til borgerservice og borgerlige vielser.[3]