Gustav Pedersen
I dagens verden har Gustav Pedersen fået en hidtil uset relevans. Uanset om det er i den professionelle, akademiske eller personlige sfære, er Gustav Pedersen blevet et emne af fælles interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Efterhånden som samfundet udvikler sig, bliver udfordringerne relateret til Gustav Pedersen mere komplekse, og behovet for at forstå dets implikationer bliver mere og mere presserende. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Gustav Pedersen og dens indvirkning på forskellige områder af dagligdagen. Fra dets historie til dets nuværende anvendelser vil vi behandle de mange facetter af Gustav Pedersen og dets indflydelse på det moderne samfund.
| Gustav Pedersen | |
|---|---|
| Folketingets formand | |
| Embedsperiode 23. februar 1950 – 22. september 1964 | |
| Foregående | Julius Bomholt |
| Efterfulgt af | Julius Bomholt |
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 11. april 1924 – 22. september 1964 | |
| Personlige detaljer | |
| Født | 3. april 1893 Aarhus, Danmark |
| Død | 22. november 1975 (82 år) København, Danmark |
| Politisk parti | Socialdemokratiet |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Gustav Pedersen (født 3. april 1893 i Aarhus, død 22. november 1975 i København[1]) var en dansk politiker for Socialdemokratiet.
Født i Aarhus, søn af maler Jens Jacob Pedersen og hustru Emilie Carlsson, født i Karlskrona, Sverige.
Uddannet bankmand. I 1918 formand for HK Aarhus, og sad 1921-23 i Aarhus Byråd. Havde efter 1923 succes som formand for HK København, og blev i 1938 landsformand.
Medlem af Folketinget fra 1924-64.
Under besættelsen forsøgte danske nazister at infiltrere HK, hvilket Pedersen fik afværget under udøvelse af politisk dygtighed.[kilde mangler] Han øvede væsentlig indflydelse på funktionærloven. Medlem af Forfatningskommissionen, der udarbejdede 1953-Grundloven, medlem af finansudvalget og statsrevisor 1949-64. Pedersen var Folketingets formand 1950-64 som den til da længst siddende.
Han skrev flere bøger og artikler om planøkonomi og folkestyret, lige som hans historiske interesse affødte Det tog fart i Firenze (1965) om renæssancen. Hans efterladte erindringer blev udgivet posthumt i 1979.
Bibliografi
- Erindringer og konklusioner fra et liv i politik / Gustav Pedersen (Forlaget Fremad, 1983) – ISBN 87-557-3727-7
- Det tog fart i Firenze / Gustav Pedersen (Forlaget Fremad, 1965)
- Folkestyret ved korsvejen / Gustav Pedersen (Forlaget I dag, 1962)
- Bogen om handels- og kontormedhjælperne og deres organisation / Gustav Pedersen (Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund, 1950)
- Pressen og Arbejdsløshedslovgivningen / Gustav Pedersen (Social-Demokraten, 1946)
- Planøkonomi eller frie Kræfters Spil / Gustav Pedersen (Forlaget Fremad, 1945)
Ekstern reference
 |
Wikiquote har citater relateret til: |