Gravitationel bindingsenergi
I dag dykker vi ned i den spændende verden af Gravitationel bindingsenergi og udforsker alle de fascinerende aspekter, der omgiver den. Fra dens oprindelse til dens indvirkning på nutidens samfund, vil vi fordybe os i en opdagelses- og vidensrejse, analysere hver eneste detalje og optrevle de mysterier, der omgiver den. Gravitationel bindingsenergi har været genstand for interesse og debat gennem historien, og gennem denne artikel søger vi at belyse alle de facetter, der gør det så spændende. Forbered dig på en dybdegående udforskning, der vil efterlade dig med en fornyet og berigende vision om Gravitationel bindingsenergi.
En gravitationel bindingsenergi er den minimale energi som skal tilføres til et system for, at systemet ophører med at eksistere i et gravitationelt bundet tilstand. Et gravitationelt bundet system har en lavere (fx, mere negativ) gravitationspotential energi, end summen af dets dele - det er hvad som holder systemet bundet (aggregeret) i overensstemmelse med princippet om minimum total potential energi.
De størst kendte strukturer i det observerbare univers, der er bundet via gravitation, er superhobe.[1]
Eksempel med kugle
For en kugleformet masse med ensartet massefylde, er den gravitationelle bindingsenergi U i Joule givet ved formlen[2][3]
hvor G den universelle gravitationskonstant, M er massen af kuglen i kg, og R er kuglens radius i meter.
Se også
Kilder/referencer
- ^ a b "Spot the cluster". www.eso.org. Hentet 31. juli 2017.
- ^ Chandrasekhar, S. 1939, An Introduction to the Study of Stellar Structure (Chicago: U. of Chicago; reprinted in New York: Dover), section 9, eqs. 90-92, p. 51 (Dover edition)
- ^ Lang, K. R. 1980, Astrophysical Formulae (Berlin: Springer Verlag), p. 272