Grænsedragningen i Slesvig 1920
I dagens verden er Grænsedragningen i Slesvig 1920 et emne, der har skabt stor interesse og debat. I årevis har Grænsedragningen i Slesvig 1920 været genstand for studier og forskning, og dens betydning er steget over tid. Både på det akademiske område og i den brede offentlighed har Grænsedragningen i Slesvig 1920 fanget mange menneskers opmærksomhed på grund af dets relevans i forskellige aspekter af samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Grænsedragningen i Slesvig 1920, fra dens oprindelse og udvikling til dens virkning i dag. Gennem en udtømmende analyse vil vi søge at forstå i dybden, hvordan Grænsedragningen i Slesvig 1920 har påvirket forskellige områder, og hvilke perspektiver der åbner sig omkring dette emne.
Grænsedragningen efter folkeafstemningen i Sønderjylland blev indføjet i dokumentet, der blev underskrevet ved fredsslutningen i Versailles. Her blev det besluttet, at grænsedragningen skulle fastlægges efter en plan, som fremgik af Grænsedragningsdokumentet. Den dermed vedtagne grænse er ikke senere blevet ændret, hverken i nazitiden eller under den ophedede danske debat efter afslutningen af 2. verdenskrig.
Grænseovergange
Der er overgange for gående eller kørende trafik ved grænseovergangene Kruså, Padborg og Sønderjyske Motorvej. Dertil en række mindre overgange i Aventoft, Møllehus, Rudbøl, Sønder Løgum og Sæd.
Ved Danmarks tiltræden til Schengenaftalen blev ti mindre grænseovergange åbnet, Bejers Kro, Bøgelhus, Haraldsdalvej, Madeskovvej, Rønsdam, Siltoft, Skomagerhus, Sofiedal, Vilmkær og Vindtved.[1]
Kilder
- ^ http://www.jv.dk/artikel/13933:Aabenraa--Graenseborgerne-bliver-hjemme (Webside ikke længere tilgængelig) Grænseborgerne bliver hjemme, Jyske Vestkysten 25. marts 2001