Golgiapparat

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Golgiapparat, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Golgiapparat skabt debatter og refleksioner over dets relevans på forskellige områder. I denne retning vil vi fordybe os i dens historie, analysere dens mest relevante aspekter og undersøge dens indflydelse på forskellige områder. Med en dybdegående tilgang inviterer denne læsning dig til at opdage og bedre forstå de nuancer og kompleksiteter, der kendetegner Golgiapparat, og byder på nye perspektiver og refleksioner om dette spændende emne.

Ikke at forveksle med Golgiorgan.

Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler. Organellet blev opdaget i 1898 af italieneren Camillo Golgi. Golgiapparatet var, grundet dets størrelse, et af de første organeller der blev opdaget og studeret.

Golgiapparatets primære funktion i en celle er at færdiggøre polypeptider til eksport- el. membranproteiner. De fleste polypeptidkæder, som sendes fra det ru endoplasmatiske reticulum i transportvesikler, havner i golgiapparatet, hvor de bliver færdiggjort. [1][2]

Golgi opstår som følge af deling af præeksisterende golgi og indeholder forskellige enzymer, der modificerer eksport- og membranproteiner forskelligt afhængigt af deres endelige destination i cellen. Mange af ændringerne er glycosyleringer (tilsætning af rester sukker), der omdanner proteinerne i specifikke glycoproteiner[3]. Efterfølgende danner golgiapparatet transportvesikler med de modificerede polypeptider, der eksporteres til cellens plasmamembran hvor de udskilles. Alternativt kan stofferne blive en del af plasmamembranen eller andre organeller som lysosomer. [1]

Noter

  1. ^ a b Campbell, N. A., & Reece, J. B. (2011): Campbell Biology, San Francisco, Calif: Benjamin Cummings - ISBN 1-292-02635-9
  2. ^ University of California - San Diego. (2009, October 16). Golgi Apparatus: Simple Explanation For How Baffling Structure Works. ScienceDaily Citat: "..."Its primary function is to serve as a way station for extracellular protein traffic," said principal investigator Seth J. Field, assistant professor of medicine at UC San Diego..."
  3. ^ MADIGAN, M. T. (2012). Brock biology of microorganisms. San Francisco, Benjamin Cummings. ISBN 978-0-321-64963-8
BiologiSpire
Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.