I denne artikel vil vi undersøge betydningen af God Save the King i dagens samfund. Fra dets relevans i historien til dets indvirkning på den moderne verden har God Save the King været et emne af konstant interesse for både akademikere, eksperter og almindelige mennesker. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af God Save the King og dets indflydelse på forskellige aspekter af samfund, kultur og hverdagsliv. Derudover vil vi behandle de kontroverser og debatter, der har omgivet God Save the King, såvel som dens udvikling over tid. Denne artikel har til formål at give et komplet og afbalanceret billede af God Save the King for at uddybe dens forståelse og påskønnelse i den aktuelle kontekst.
![]() | |
Nationalsang og/eller kongesang i
| |
Også kendt som | "God Save The Queen" (når monarken er kvinde) |
---|---|
Komponist | Ukendt komponist |
Fra | 1745 |
Lydfil | |
|
God Save the King er Storbritanniens kongesang. Den bruges normalt som Storbritanniens nationalsang, og en af de to nationalsange i New Zealand, og som kongesangen i Canada, Australien, og de andre Commonwealth-nationer, såvel som den britiske kongefamilies kongesang. Når den engelske monark er dronning synges den som God Save the Queen. God Save the King er også kongesangen (men ikke nationalsangen) i Norge, sunget som Gud sign vår konge god; da både den britiske og den norske kongefamilie nedstammer fra Dronning Victoria af Storbritannien. Når den synges deltager monarken ikke, eftersom sangen er en bøn for ham(/hende), men konsorten synger med.
Sangen blev før brugt som de fleste Commonwealth-nationers nationalsang, inklusiv Australien, Canada, og Jamaica. Den blev senere udskiftet med Australiens Advance Australia Fair, Canadas O Canada, og Jamaicas Jamaica, Land We Love, men bruges stadig som kongesang når den britiske kongefamilie eller generalguvernøren kommer på visit. I Canada bliver God Save the Queen nogen sammen spillet efterfulgt O Canada ved offentlige arrangementer. Den er fortsat nationalsang i New Zealand, sammen med God Defend New Zealand, selvom den ikke ret tit regnes som det. Sangen var også nationalsang i Irland da Irland var en del af Storbritannien, men blev i 1920'erne udskiftet af Amhrán na bhFiann (irsk for Soldaternes Sang).
God Save the King var den første sang der blev kongesang (også før Hollands nationalsang, Het Wilhelmus, der faktisk er ældre), og melodien er blevet brugt af andre lande som nationalsang senere hen, inklusiv dem fra Tyskland (uofficiel), Rusland (indtil 1833), Sverige og Schweiz. Den eneste nuværende nationalsang, der benytter melodien, er Liechtensteins nationalsang, Oben am jungen Rhein. Den norske Kongesangen, benytter ligeledes melodien.
Siden God Save the King blev kongesang i Canada, er det første vers blevet oversat til fransk for den franske befolkning bl.a. i Quebec. Som sunget på engelsk i Canada, God Save the Queen har den et engelsk vers mere, sunget efter det første eller andet vers, selvom der mest kun bruges første vers i Canada. I New Zealand, er andet vers, hvilket er mere miltarisk, blev udskiftet med fjerde vers, er kendt som Commonwealth-verset. Selvom der igen her for det meste kun bruges første vers.
1 Når monarken tilfældigvis er en dronning, bliver de 2 sidste linjer i tredje vers udskiftet med 'with heart and voice to sing, God Save the Queen'
Formentlig er teksten til God save the King skrevet på fransk til Ludvig den 14. af Madame Marie de Brinon i 1886 ifm oprettelsen af dén pigeskole, som hun blev forstanderinde for. Det skulle være Händel, som tog teksten med til England.