Generalkommandoen

I dag er Generalkommandoen stadig et relevant emne og af stor interesse for mange mennesker rundt om i verden. Dens betydning er forblevet over tid, og dens indflydelse strækker sig til forskellige aspekter af dagligdagen. Både på det personlige og faglige plan spiller Generalkommandoen en grundlæggende rolle i beslutningstagningen og i den måde, vi interagerer med vores miljø på. Af denne grund er det vigtigt at uddybe kendskabet til og forståelsen af ​​Generalkommandoen for at analysere dets implikationer og dets indvirkning på vores virkelighed. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Generalkommandoen med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision af dette meget relevante emne.

Chefen for Generalkommandoen
Kommandoflag for Chefen for Generalkommandoen
Længste siddende
Ebbe Gørtz
1. oktober 1941–30. september 1950
Hæren
TiltaleHans excellence
TypeHær chef
StatusAfskaffet
Rapporterer tilForsvarsministeren
TidligereChef for 1. Generalkommando
Chef for 2. Generalkommando
Tilblivelse7. august 1922
Første indehaverEllis Wolff
Sidste indehaverEbbe Gørtz
Nedlæggelse30. september 1950
RækkefølgeChef for Hærkommandoen
StedfortræderChef for Generalstaben

Generalkommandoen var den højeste kommandoramme i Hæren. Det blev oprettet gennem Forsvarsforliget 1922 og blev vedtaget af Rigsdagen den 7. august 1922 og blev skabt ved at lukke og samle 1. og 2. Generalkommando.[1] Generalkommandoen blev lukket i 1950 efter Forsvarsforliget 1950, som genskabte de to generalkommandoer og flyttede kommandostrukturen til Hærkommandoen.

Rolle

Chefen for generalkommandoen var ansvarlig for krigsforberedelserne, men udførelsen var forbeholdt Generalstaben, der indtil 1932 var en uafhængig institution direkte under Krigsministeriet. Chefen for generalstaben havde således en uafhængig rådgivende stilling i krigsministeriet, selvom han blev udpeget som stabschef til chefen for generalkommandoen. Efter 1932 blev generalstaben underlagt generalkommandoen.[2]

Chefer

No. Portræt Navn
(Født–Død) 		Periode Ref.
Tiltrådte Aftrådte Tid på Posten
1 Generalløjtnant
Ellis Wolff
(1856–1938) 		1. april 1923 19. oktober 1926 3 år og 183 dage [3][4]
2 Generalløjtnant
Anders Gjedde Nyholm
(1861–1939) 		20. oktober 1926 31. juli 1931 4 år og 303 dage [5][6]
3 Generalløjtnant
Erik With
(1869–1959) 		1. august 1931 1. december 1939 8 år og 122 dage [7][8]
4 Generalløjtnant
William Wain Prior
(1876–1946) 		1. december 1939 30. september 1941 1 år og 303 dage [7][9]
[10]
5 Generalløjtnant
Ebbe Gørtz
(1886–1976) 		1. oktober 1941 30. september 1950 8 år og 364 dage [11]

References

  1. ^ Olsen 1985, s. 16.
  2. ^ Olsen 1985, s. 135.
  3. ^ Olsen 1985, s. 16, 30.
  4. ^ Koefoed 1938.
  5. ^ Olsen 1985, s. 30, 43.
  6. ^ Ramm 1939.
  7. ^ a b Olsen 1985, s. 30, 112.
  8. ^ Bjerg n.d.
  9. ^ Clemmesen 1982, s. III-3.
  10. ^ Bjerregaard 1946.
  11. ^ Wolff n.d.
Bibliography
  • Bjerg, Hans Christian (n.d.). "Erik With". Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave). Gyldendal. Hentet 27. august 2018.
  • Bjerregaard, W. (24. juni 1946). "Generalløjtnant W. W. Prior". krigsvidenskab.dk. Hentet 9. september 2020.
  • Clemmesen, Michael Hesselholt (1982). Jyllands landforsvar fra 1901 til 1940. Copenhagen: Det Krigsvidenskabelige Selskab. ISBN 87-981346-0-4.
  • Koefoed, E. (13. august 1938). "Generalløjtnant Ellis Wolff". krigsvidenskab.dk. Hentet 9. september 2020.
  • Olsen, Ole Isgaard (1985). Planlægning af det Sjællandske Landforsvar: 1922-1944. Forsvarskommandoen.
  • Ramm, P. (5. august 1939). "Generalløjtnant A. G. Nyholm". krigsvidenskab.dk. Hentet 25. august 2020.
  • Wolff, E. H. (n.d.). "Ebbe Gørtz". Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave). Gyldendal. Hentet 27. august 2018.