Denne artikel vil tage fat på emnet Prædikat (tiltale), som har fået stor relevans i de senere år på grund af dets indvirkning på forskellige områder af samfundet. Siden dets fremkomst har Prædikat (tiltale) vakt stigende interesse blandt specialister og den brede offentlighed, og er blevet et emne for konstant debat og refleksion. Igennem denne artikel vil forskellige aspekter relateret til Prædikat (tiltale) blive analyseret, såsom dets oprindelse, udvikling, implikationer og fremtidsperspektiver. Ligeledes vil de forskellige meninger og holdninger vedrørende Prædikat (tiltale) blive udforsket med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision om dette spørgsmål.
Et prædikat betegner en sproglig formel, der traditionelt anvendes ved tiltale og omtale af personer af en vis rang, ofte mennesker af adelig eller fyrstelig byrd, eller indehavere af bestemte embeder, som f.eks. præsidenter, ministre, universitetsrektorer og højtstående religiøse embeder.
En given rang svarer som regel til et bestemt prædikat, og man siger, at personen i kraft af sin rang er tillagt dette prædikat. Eksempelvis vil personer, der ifølge rangfølgen er i første rangklasse, nr. 1, f.eks. ministre, således være tillagt prædikat af excellence og følgelig traditionelt skulle tiltales Deres Excellence og omtales som Hans/Hendes Excellence.
Der er en vis overensstemmelse mellem titler og prædikater, da fyrste- og visse adelstitler gerne medfører en rang, som er tillagt et vist prædikat. Begreberne titel og prædikat sammenblandes derfor jævnligt uden for faglige sammenhænge, men er trods en vis parallelitet klart forskellige.
En dansk regent vil således have titel af konge eller (regerende) dronning og have prædikat af majestæt. I omtale kan anvendes såvel titlen (kongen ankom til udstillingen) som prædikatet (Hans Majestæt ankom...) eller begge dele (Hans Majestæt Kongen ankom...); i tiltale alene prædikatet (goddag, Deres Majestæt, men traditionelt ikke goddag, konge).
I Danmark anvendes officielt kun prædikaterne Majestæt, Kongelig Højhed, Højhed og Excellence (og uofficielt Nåde, se dette):
Frem til 1924 anvendte de danske ministre prædikatet Excellence, dog med undtagelse af medlemmerne af ministerierne Zahle I og II.
Hertuger havde tidligere på dansk det tyskinspirerede prædikat durchlauchtighed (tysk: Durchlaucht), men danske hertugtitler er nu nærmest ikke-eksisterende (én titel, hvis medlemmer alle dage har boet i Frankrig, eksisterer endnu i det 21. århundrede). I historiske sammenhænge og i andre sammenhænge, f.eks. litterært, forekommer ældre eller mindre brugte prædikater som (Deres) Nåde, Højvelbårenhed, Højbårenhed, Velbårenhed, Højærværdighed m.fl.
Større europæiske stater har ofte traditionelt større hierarkier af rang og titler inden for adels- og fyrstestand såvel som inden for embeder, ligesom der findes omfattende systemer af prædikater. Hvad særligt angår regenters prædikater, kan fremhæves følgende:
Religiøse prædikater som "Hans Hellighed Dalai Lama" bruges traditionelt ikke på dansk, men forekommer undertiden ved efterligning af udenlandsk sprogbrug.
Dansk Sprognævn foreskriver, at prædikatet og det tilhørende possessive pronomen, når det bruges i løbende tekst, skrives med stort (Hans Majestæt ankom...), ligesom titlen efter prædikatet skrives med stort (Hans Majestæt Kongen ankom...), også med et følgende navn (Hans Majestæt Kong Frederik ankom...). Når titlen anvendes alene, skrives den derimod med lille, både med og uden et følgende navn (kongen ankom..., kong Frederik ankom...)
Når prædikater anvendes ved omtale, kan man i skrift træffe følgende forkortelser: