Fristad

I dagens verden er Fristad et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker i forskellige dele af verden. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på populærkulturen er Fristad blevet et emne af interesse for dem, der søger at forstå verden omkring dem bedre. Efterhånden som Fristad fortsætter med at udvikle sig og ændre sig, er det afgørende at udforske dets mange facetter og forstå, hvordan det påvirker vores daglige liv. I denne artikel vil vi behandle forskellige aspekter relateret til Fristad og analysere dens betydning i forskellige sammenhænge.

Frimærke fra Fristaden Danzig.

En fristad (tysk: Freie Stadt) er en by med statslig selvstændighed[1], det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.[kilde mangler]

Middelalder

Oprindelig betegnede udtrykket "fristad" de byer, der i det 13. og 14. århundrede frigjorde sig fra (ærke)biskoppens overherredømme. Disse byer havde alle rettigheder til selv at føre udenrigs- og toldpolitik, skattepolitik og forsvarspolitik. Sådanne byer var eksempelvis Köln, Soest, Mainz (til 1462), Augsburg, Worms, Speyer, Straßburg og Basel.[kilde mangler]

Modsat var i Det tysk-romerske Rige de "frie rigsstæder" (tysk: Freie Reichsstadt, pl: Reichsstädten) betegnelsen for byer, der var pligtige at betale skatter og efterkomme befalinger fra kejseren.[kilde mangler]

Ved betegnelsen "kongelige fristæder" (tysk: Königliche Freistadt betegnedes i Ungarn byer med ret til selvstyre, fra 1405 byer med ret til deltagelse i Rigsdagen (tysk: Reichstag). Sådanne byer var eksempelvis Eisenstadt, Rust (Burgenland) (nu i Østrig) og Sopron (tysk: Ödenburg (nu i Ungarn)).

19. århundrede

Flere af disse middelalderlige byrepublikker bevarede deres selvstændige stilling efter oprettelsen af Det tyske forbund i 1815, herunder Augsburg og Nürnberg, der dog allerede 1805 hhv. 1806 blev annekteret af Kongeriget Bayern. De frie Hansestæder, Hamburg, Lübeck og Bremen blev i 1810 af Napoleon 1. af Frankrig integrerede i Rhinforbundet for derved at styrke Kontinentalspærringen, men blev alle anerkendt som frie stæder ved Wienerkongressen. Med denne stilling indgik de den 8. Juni 1815 i Det tyske Forbund (tysk: Deutscher Bund).

Ligeledes blev Krakow ved Wienerkongressen anerkendt som Fristaden Kraków, men efter den polske opstand i 1846 indlemmet i den østrigske provins Galicien. Fristaden Frankfurt (tysk: Freie Stadt Frankfurt) kom under Den preussisk-østrigske krig i 1866 under Preußen, mens Hamburg, Bremen og Lübeck blev medlemmer af Det nordtyske forbund (tysk: Norddeutscher Bund), 1871 i Det tyske Rige (tysk: Deutsches Reich).[kilde mangler]

20. århundrede

En speciel stilling indtog Fristaden Danzig (tysk: Freie Stadt Danzig), idet byen fra 1920 til 1939 var under Folkeforbundets overhøjhed.[kilde mangler]

Fristaden Lübeck blev 1937 integreret i den preussiske provins Slesvig-Holsten.[kilde mangler]

Efter 2. verdenskrig er der ingen byer, der har status af fristad.[kilde mangler]

Fristaden Christiania

"Fristaden Christiania" er betegnelsen for et område i København,[2] den forhenværende Bådsmandsstræde Kaserne,[3] der 1970 blev overtaget af ungdomsoprørere, som her indrettede sig efter deres egne tanker. "Fristaden"s stilling er retsligt og politisk omstridt,[kilde mangler] der har været en omfattende kriminalitet med tilknytning til stedet,[3] men der har ikke været politisk tilslutning til at bringe en ende på de ulovlige tilstande.[kilde mangler]

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Ordbog over Det danske Sprog
  2. ^ Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania Arkiveret 24. december 2013 hos Wayback Machine, den 6. maj 2003. Side 2. Hentet den 2. marts 2018.
  3. ^ a b Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania Arkiveret 24. december 2013 hos Wayback Machine, den 6. maj 2003. Side 1. Hentet den 2. marts 2018.