I dag er Frank Fenner blevet et emne af stor betydning i det moderne samfund. Dens relevans spænder fra personlige aspekter til globale problemer, der påvirker hverdagen for mennesker, virksomheder og regeringer. Interessen for Frank Fenner har været stigende i de senere år, grundet dens indflydelse på forskellige områder, såsom politik, teknologi, kultur og miljø. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Frank Fenner og diskutere dens virkning i dag, samt mulige løsninger og strategier til at løse dens udfordringer.
Frank Fenner | |
---|---|
Født | 21. december 1914 ![]() Ballarat, Victoria, Australien ![]() |
Død | 22. november 2010 (95 år) ![]() Canberra, Australian Capital Territory, Australien ![]() |
Bopæl | Red Hill (1989-2001) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Adelaide Universitet, Rose Park Primary School ![]() |
Medlem af | Royal Society, National Academy of Sciences (fra 1977), Australian Academy of Science ![]() |
Beskæftigelse | Virolog, universitetsunderviser, mikrobiolog ![]() |
Arbejdsgiver | Australian National University ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Companion of the Order of St Michael and St George (1976), Member of the Order of the British Empire (1945), Albert Einstein Verdensvidenskabspris, Fellow of the Royal Society, Matthew Flinders Medal and Lecture[1] (1967) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Frank John Fenner AC CMG MBE FRS AAS (født 21. december 1914, død 22. november 2010) var en australsk videnskabsmand med en stor karriere i inden for virologi. Hans to største bedrifter omtales som værende medvirkende til at udrydde kopper,[2] og at få kontrol over Australiens kaninplage via introduktionen af myxoma virus.[3]
Australian Academy of Science uddeler årligt den prestigefyldte pris Fenner Medal til en videnskabsmand under 40 år for store bidrag i biologi.[4][5]
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)