I dagens verden er E.T. Whittaker blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans, dets betydning på det videnskabelige område eller dets indflydelse på populærkulturen, har E.T. Whittaker fanget millioners opmærksomhed rundt om i verden. Denne artikel søger grundigt at udforske alle aspekter relateret til E.T. Whittaker, analysere dens indvirkning på forskellige områder og tilbyde en omfattende og dybdegående vision af dette fascinerende emne. Fra dens oprindelse til dens nuværende relevans, har denne artikel til formål at give et komplet og detaljeret perspektiv på E.T. Whittaker, hvilket giver læserne en bredere og rigere forståelse af dette fænomen.
E.T. Whittaker | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Edmund Taylor Whittaker ![]() 24. oktober 1873 ![]() Southport, Storbritannien ![]() |
Død | 24. marts 1956 (82 år) ![]() Edinburgh, Storbritannien ![]() |
Gravsted | Mount Vernon Cemetery ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Barn | John Macnaghten Whittaker ![]() |
Familie | Edward Copson (svigersøn) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Trinity College (1892-1895), University of Cambridge, The Manchester Grammar School (1884-1892) ![]() |
Elev af | Andrew Forsyth ![]() |
Professorater | professorat ![]() |
Medlem af | Royal Society of Edinburgh, Royal Society (fra 1905), Accademia Nazionale dei Lincei, Pavelige Videnskabsakademi ![]() |
Beskæftigelse | Astronom, videnskabshistoriker, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, filosof ![]() |
Fagområde | Matematisk fysik, himmelmekanik, astronomi, anvendt matematik, matematik med flere ![]() |
Arbejdsgiver | University of Edinburgh (1911-1946), Royal Astronomer of Ireland[1] (1906-1911), Trinity College (1906-1911), University of Cambridge (1896-1906) ![]() |
Elever | Pierre Humbert, G.H. Hardy, Ivor Malcolm Haddon Etherington, G. N. Watson ![]() |
Kendte værker | Analytical Dynamics of Particles and Rigid Bodies[2], Whittaker–Shannon interpolation formula[3], Whittaker function[4], Whittaker and Watson[5], Whittaker model[6] med flere ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (fra 1905), Smith's Prize (1897), Copleymedaljen (1954), Gunning Victoria Jubilee Prize[7] (1929), De Morgan medalje (1935) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Sir Edmund Taylor Whittaker FRS, FRSE (24. oktober 1873 – 24. marts 1956) var en britisk matematiker, fysiker og videnskabsistoriker. Whittaker var blandt de ledende matematikere i begyndelsen af 1900-tallet, og han bidrog særligt til anvendt matematik og han var kendt for sin forskning i matematisk fysik og numerisk analyse, inklusive teori specialfunktioner, samt bidrag til astronomi, himmelmekanik, fysikkens historie og digital signalbehandling.
Spire Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |