Folketingstidende

I denne artikel vil vi tale om Folketingstidende, et emne af stor relevans i dag. Folketingstidende er en kompleks problemstilling, der dækker over forskellige aspekter, der påvirker samfundet som helhed. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på personlige relationer er Folketingstidende et problem, der ikke efterlader nogen ligeglade. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige tilgange og perspektiver, der findes omkring Folketingstidende, med det formål at tilbyde en mere komplet og dybdegående forståelse af dette meget relevante emne.

Folketingstidende opstillet i Børsbygningen hos Dansk Erhverv.

Folketingstidende er en publikation der offentliggør referater af møder og forhandlinger i Danmarks lovgivende forsamling, Folketinget, samt dokumenter der er relevante for disse (eks. lovforslag). Folketingstidende afløste Rigsdagstidende i 1953 efter overgangen til et etkammersystem ved Grundloven af 1953.[1] Siden folketingsåret 2009-10 udgives Folketingstidende ikke længere i trykt form, men udelukkende på hjemmesiden folketingstidende.dk.[2]

Digitaliseringen af Rigsdagstidende blev færdiggjort i 2023. Den blev udgivet af Rigsdagen fra 1850 og frem til grundlovsændringen i 1953, hvor det blev afløst af Folketingstidende. Rigsdagstidende fylder i alt ca. 840.00 sider fordelt på 772 trykte bind. De indeholder referaterne af forhandlingerne i Landstinget og Folketinget.[3]

Tillæg

Folketingstidende er opdelt i særskilte dele efter emneområde kaldet tillæg.[4] Ved overgangen til den elektroniske udgave af Folketingstidende ændrede de navn til sektioner, men betegnes fra folketingsåret 2018-19 igen som tillæg.

I den oprindelige trykte udgave eksisterede følgende tillæg:

Referatet af selve møderne i Folketingssalen blev bragt i delen kaldet "Folketingets Forhandlinger".

I den elektroniske udgave er tillæg A-Ds emneområder stort set identiske med deres trykte modstykker. I stedet for "Folketingets Forhandlinger" findes mødereferaterne nu i tillæg F,[5] om end nogle fortsat henviser til mødereferaterne som Folketingets Forhandlinger.[6] Herudover eksisterer følgende:

  • Tillæg E: Aktstykker
  • Tillæg G: Forespørgsler til- og redegørelser af ministre, samt forslag til vedtagelse
  • Tillæg H: Optryk af lovforslag efter 2. behandling

Specielt om den elektroniske udgave gælder at hvert lovforslag, betænkning, mødereferat osv. er sit eget dokument med egne sidetal, hvor den trykte udgave var nummereret løbende.[6]

Noter

  1. ^ "Historien bag Folketingstidende". Folketingstidende. Hentet 3. juli 2022.
  2. ^ Gam Madsen, Lars Henrik (2018). Retsdogmatisk forskning 2018 (PDF). s. 3. Hentet 23. september 2018.
  3. ^ Digitalt Rigsdagstidende er nu komplet folketingstidende.dk 17. maj 2023, hentet 1. maj 2024
  4. ^ "Om sektionerne A-H". Folketingstidende. Folketinget. 14. marts 2016. Arkiveret fra originalen 23. september 2018. Hentet 23. september 2018.
  5. ^ "Om tillæggene A-H". Folketingstidende. Folketinget. 7. december 2018. Arkiveret fra originalen 24. april 2019. Hentet 24. april 2019.
  6. ^ a b Gam Madsen 2018, s. 10.

Eksterne henvisninger