I dagens verden er Folketingsår blevet et yderst relevant emne, der påvirker forskellige aspekter af dagligdagen. Siden dets fremkomst har Folketingsår skabt debatter, kontroverser og har markeret et før og efter i den måde, hvorpå mennesker opfatter og står over for bestemte situationer. Dens indflydelse har strakt sig til forskellige områder, fra politik til populærkultur, og dens tilstedeværelse i dagens samfund er ubestridelig. I denne artikel vil vi udforske indvirkningen og vigtigheden af Folketingsår i detaljer, analysere dets relevans i forskellige sammenhænge og tilbyde et omfattende overblik over dets rolle i nutidens verden.
Et folketingsår er den periode, der normalt begynder med Folketingets åbning den første tirsdag i oktober kl. 12 og afsluttes samme tidspunkt det efterfølgende år[1]. I realiteten afsluttes Folketingsåret dog midt i juni, hvor Folketinget går på sommerferie. I ikke-valgår udgør folketingsåret tillige en folketingssamling.
Hvis der imidlertid har været afholdt folketingsvalg, deles folketingsåret op i to samlinger. Den først samling omfatter folketingsåret indtil det nyvalgte Folketing træder sammen. Den anden samling omfatter folketingsåret efter det nyvalgte ting er trådt sammen[2].
Selv om Folketinget har sommerferie fra juni til oktober, kan tinget træde ekstraordinært sammen i ferieperioden hvis der er brug derfor. Derudover afholdes altid et møde i begyndelsen af september med 1. behandling af det kommende kalenderårs finanslov.