Farmakologi

I dag er Farmakologi et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Både på det akademiske område og i arbejdsverdenen har Farmakologi fået en hidtil uset betydning på grund af dens mangfoldige implikationer i nutidens samfund. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på politik og kultur er Farmakologi blevet et emne for konstant debat. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Farmakologi og analysere dens relevans i forskellige sammenhænge. Fra dens oprindelse til dens fremtidige projektion fortsætter Farmakologi med at generere stor interesse og kontrovers, så det er vigtigt at uddybe vores forståelse for effektivt at kunne løse dets udfordringer og muligheder.

Farmakologi (dansk: lægemiddellære) er læren om lægemidler. Ordet stammer fra de græske ord phármakon (φάρμακον) "lægemiddel" og logos (λόγος) "lære".

Farmakologi kan opdeles/underinddeles på to forskellige måder: Enten i almen/basal farmakologi og speciel/klinisk/organrelateret farmakologi eller i farmakokinetik og farmakodynamik.

  • Almen/basal farmakologi: Den almene eller basale farmakologi beskriver de forhold, der i princippet er ens for alle lægemidler, fx optagelse, fordeling, udskillelse og virkningsmekanismer.
  • Speciel/klinisk/organrelateret farmakologi: Den specielle, kliniske eller organrelaterede farmakologi giver en systematisk gennemgang af de underordnede lægemiddelgruppers egenskaber, fx indikationer, virkninger, doseringsforhold, bivirkninger og interaktioner.
  • Farmakokinetik: Farmakokinetikken er kort sagt læren om lægemidlers skæbne i organismen – eller hvordan organismen påvirker lægemidlet. Farmakokinetik beskriver således de processer, som et lægemiddel gennemgår i organismen under sin passage fra indgiftssted til udskillelsessted. Kinetikken giver således en forståelse af, hvad der sker med lægemidler i menneske- eller dyreorganismer – herunder hvordan de optages (absorberes), fordeles (distribueres), omdannes (metaboliseres) og udskilles (elimineres).
  • Farmakodynamik: Farmakodynamikken er kort sagt læren om lægemidlers virkning i/på organismen – eller hvordan lægemidlet påvirker organismen. Farmakodynamik beskriver således de(n) reaktion(er), som opstår i organer, væv eller celler efter indgift af et lægemiddel.

Farmakologi på danske uddannelser

Læger (cand.med.'er), der har videreuddannet sig til speciallæger i det medicinske speciale klinisk farmakologi, har gennemført mange års teoretisk og praktisk uddannelse i farmakologi – først på selve lægegrunduddannelsen og dernæst især på 5-årige farmakologuddannelse (speciallægeuddannelsen i klinisk farmakologi)[1]. Sådanne speciallæger kaldes for kliniske farmakologer.

Den videregående uddannelse til farmakonom (lægemiddelkyndig) sigter primært mod farmakologi. Farmakologi er med i alt 44 ECTS-points[2][3] hovedfaget på farmakonomuddannelsen, svarende til godt 25% af hele farmakonomstudiet.

Den videregående uddannelse til farmaceut (cand.pharm.) sigter primært mod fag som farmaci (lægemiddelfremstilling) og kemiske fag, men indeholder derudover også en vis portion farmakologi. Farmakologi udgør i alt ca. 19,5 ECTS-points[4][5] på farmaceutuddannelsen, svarende til ca. 6,5% af hele farmaceutstudiet.

Desuden bliver der undervist i farmakologi i varierende omfang for studerende på de videregående uddannelser til tandlæge (7,5 ECTS-points)[6][7], dyrlæge (12,5 ECTS-points)[8], sygeplejerske (8 ECTS-points)[9], optometrist (optiker) (5 ECTS-points)[10], klinisk tandtekniker (5 ECTS-points)[11], tandplejer (10 ECTS-points)[12] og jordemoder (2,5 ECTS-points)[13].

I begrænset omfang undervises elever på erhvervsuddannelserne til social- og sundhedsassistent, veterinærsygeplejerske, ambulanceassistent og ambulancebehandler ligeledes i farmakologi.

Kildehenvisninger

  1. ^ Studieordning for farmakologuddannelsen
  2. ^ "Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for farmakonomuddannelsen" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. juli 2011. Hentet 28. juli 2014.
  3. ^ Af disse 44 ECTS-points udgør 4 ECTS-points teoriundervisning og laboratorieøvelser i faget almen/basal farmakologi, mens 40 ECTS-points udgør teoriundervisning i faget speciel/klinisk/organrelateret farmakologi.
  4. ^ "Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for farmaceutuddannelsen" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 25. marts 2016. Hentet 28. juli 2014.
  5. ^ Af disse i alt 19,5 ECTS-points udgør 11,5 ECTS-points teoriundervisning og laboratorieøvelser i faget almen/basal farmakologi, mens 8 ECTS-points udgør teoriundervisning i faget speciel/klinisk/organrelateret farmakologi. Af de i farmaceutuddannelsens studieordning anførte 12 ECTS-points, som faget/studieenheden "organrelateret farmakologi" i alt tæller, udgør de tre fag anatomi, fysiologi og sygdomslære (patologi) ca. en tredjedel (svarende til ca. 4 ECTS-points) af det samlede pensum i faget/studieenheden "organrelateret farmakologi", hvorfor undervisnings- og pensumandelen af speciel/klinisk/organrelateret farmakologi på farmaceutuddannelsen udgør ca. 8 ECTS-points. ("Fagene anatomi, fysiologi og sygdomslære er integreret i farmakologi." (Kilde: http://studier.ku.dk/bachelor/farmaci/undervisning-og-opbygning/)) (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ "Studieordning 1 (med angivelse af ECTS-points) for tandlægeuddannelsen" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 21. januar 2016. Hentet 28. juli 2014.
  7. ^ "Studieordning 2 (med angivelse af ECTS-points) for tandlægeuddannelsen" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 28. juli 2014. Hentet 28. juli 2014.
  8. ^ "Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for dyrlægeuddannelsen" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 28. juli 2014. Hentet 28. juli 2014.
  9. ^ "Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for sygeplejerskeuddannelsen". Arkiveret fra originalen 27. januar 2012. Hentet 28. juli 2014.
  10. ^ "Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for optometristuddannelsen". Arkiveret fra originalen 25. marts 2016. Hentet 28. juli 2014.
  11. ^ "Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for den kliniske tandteknikeruddannelse" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 5. marts 2016. Hentet 28. juli 2014.
  12. ^ "Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for tandplejeruddannelsen" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 25. marts 2016. Hentet 28. juli 2014.
  13. ^ "Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for jordemoderuddannelsen" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 8. august 2014. Hentet 28. juli 2014.


Wikimedia Commons har medier relateret til: