Akademisk disciplin

I denne artikel skal vi analysere Akademisk disciplin fra forskellige perspektiver, udforske dens indflydelse på nutidens samfund og dens relevans på forskellige områder. Fra dets oprindelse til dets udvikling gennem årene har Akademisk disciplin spillet en nøglerolle i forskellige aspekter af dagligdagen. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi behandle de forskellige facetter af Akademisk disciplin og analysere dets indflydelse på kultur, økonomi, politik og teknologi. Derudover vil vi undersøge betydningen af ​​Akademisk disciplin i den nuværende kontekst og reflektere over dens rolle i opbygningen af ​​en bæredygtig og inklusiv fremtid.

Repræsentation af akademiske discipliner

Akademiske discipliner er fag, hvori der undervises og/eller forskes på universiteter og andre højere læreanstalter. En disciplin udgør en specialisering i den akademiske arbejdsdeling i samfundet.

Historik

Selvom ordet "disciplina" går langt tilbage i historien, er videnskabelige discipliner, som vi forstår dem i dag, først etableret i det 19. århundrede.

Omkring 1920 var det almindeligt, at mennesker, der var uddannet i en disciplin beherskede hele disciplinen, men i dag er forskere yderligere opdelt i specialer og forskere kender ofte mindre til andre områder i deres egen disciplin end de kender til beslægtede specialer i andre discipliner.

Nogle forskere taler i dag om "Mode 2" i forskningsorganisationen karakteriseret ved disciplinbegrebets aftagende rolle, ligesom begrebet "postdisciplinary" har været introduceret. Det er imidlertid svært at forestille sig at universiteterne ikke fortsat vil være organiseret i discipliner, og at dette begreb derfor fortsat vil være centralt i videnssorganisationen.

Studiet af discipliner

Discipliner studeres af forskellige fag, herunder videnskabshistorie, videnskabssociologi, bibliometri (og andre områder af Biblioteks- og informationsvidenskab, herunder vidensorganisation).

Tværfaglighed

Discipliner opfattes ofte som modsætning til tværfaglighed, men er en forudsætning for tværfaglighed.

Litteratur

  • Abbott, A. (2001). Chaos of disciplines. Chicago, IL: The University of Chicago Press.
  • Crane, D. & Small, H, (1992). American sociology since the seventies: the emerging identity crisis in the discipline. In T. C. Halliday and M. Janowitz (Eds), Sociology and its Publics: The Forms and Fates of Disciplinary Organization (pp. 197–234). Chicago,: University of Chicago Press.
  • Dogan, M. (2001). "Specialization and Recombination of Specialties in the social sciences" (pp. 14851-14855). International Encyclopedia of Social and Behavioral Sciences. Edited by Smelser, N. J. & Baltes, P. B. London, Pergamon-Elsevier Science.
  • Hjørland, B. (2000). Review of Wallerstein et al. (1996). Open the Social Sciences, report of the Gulbenkian Commission on the Restructuring of the Social Sciences. Stanford, Calif.: Stanford University Press. IN: Knowledge Organization, 27(4), 238-241.
  • Oleson, A. & Voss, J. (Eds.). (1979). The Organization of knowledge in modern America, 1860-1920. Baltimore: Johns Hopkins University Press.
  • Pierce, S. J. (1991). Subject areas, disciplines and the concept of authority. LISR , 13, 21-35.
  • Stichweh, R. (2001). Scientific Disciplines, History of. IN: Smelser, N. J. & Baltes, P. B. (eds.). International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences. Oxford: Elsevier Science (pp. 13727-13731).
  • Tengström, E. (1993). Biblioteks- och informationsvetenskapen – ett fler- eller tvär-vetenskapligt område? Svensk Biblioteksforskning,(1), 9-20.
  • Van den Besselaar, P., & Leydesdorff, L. (1996). Mapping change in scientific specialties: A scientometric reconstruction of the development of artificial intelligence. Journal of the American Society for Information Science , 47, 415-436.
  • Wallerstein, I. (1996). Open the Social Sciences, report of the Gulbenkian Commission on the Restructuring of the Social Sciences. Stanford, Calif.: Stanford University Press.

Se også

Eksterne henvisninger