I dagens verden er Eudoxus (månekrater) et emne, der vækker stigende interesse blandt et bredt spektrum af befolkningen. Siden dets fremkomst har Eudoxus (månekrater) genereret modstridende meninger og debat omkring dets indvirkning på samfundet. Med tiden har dette emne fået stigende relevans, og det har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen og udviklingen af forskellige vidensområder. Dette er grunden til, at det er vigtigt at analysere i dybden de forskellige aspekter relateret til Eudoxus (månekrater), for at forstå dets omfang og de implikationer, det har for individer, samfund og verden generelt. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Eudoxus (månekrater) med det formål at give en komplet og berigende vision om dens betydning i dag.
Eudoxuskrateret ligger øst for den nordlige spids af Montes Caucasus-bjergkæden og syd for det fremtrædende Aristoteleskrater. Mod syd ligger de ødelagte rester af Alexanderkrateret, og det lille krater Lamèch ligger mod sydvest.[8]
Karakteristika
Eudoxus' indre rand har flere terrasser, mens den ydre rand har lidt nedslidte volde. Krateret mangler en egentlig central top, men en samling lave bakker ligger omkring bundens midte. Resten af bunden er forholdsvis jævn.
Satellitkratere
De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Eudoxuskrateret har følgende satellitkratere:
^ abNASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 22. marts 2009. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
^ abcProgram (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 22. marts 2009. (fransk)
^I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
^Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. Arkiveret fra originalen 23. februar 2011. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Eudoxus
(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)
Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside(engelsk).
Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Eudoxus på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)
Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN0-521-81528-2.
Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN0-936389-27-3.
Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN0-486-20917-2.
Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN0-521-62248-4.
Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN1-85233-193-3.