Shackleton (månekrater)

I dag er Shackleton (månekrater) et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Med sin relevans og indvirkning på samfundet er Shackleton (månekrater) blevet et interessepunkt for både industrier, regeringer og akademikere. Fra dens begyndelse til dens nuværende udvikling har Shackleton (månekrater) været genstand for undersøgelse, debat og innovation, hvilket har ført til større viden og forståelse for dets betydning. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Shackleton (månekrater), analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen og dens indflydelse på fremtidig udvikling.

Shackleton-månekrater er et månekrater, som blev opkaldt efter antarktis-forskeren Ernest Shackleton (1874-1922) i 1994. Krateret ligger tæt på Månens sydpol og har en diameter på 20 km og en dybde på 3 km.^[1]

I 2009 opdagede rumsonden Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO), at omkring 22% af krateret er dækket af is, og at det har en temperatur på -185°C. Rumsonden brugte moderne lasere til at undersøge højdeforskelle i krateret, og ud fra det fandt forskerne ud af, at krateret indeholder vand.^[2]

NASA har udtalt, at krateret måske skal bruges som en måneudpost i 2020, og at astronauter måske sendes derop i 2024.^{[kilde mangler]}

Referencer

1. ^ Linden-Vørnle, M. (2012). Is i månekrater. Tilgået 23. december 2016: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/i-manekrater (engelsk)
2. ^ Steigerwald, B. (2012). Researchers Estimate Ice Content of Crater at Moon's South Pole. Tilgået 23. december 2016: https://www.nasa.gov/mission_pages/LRO/news/crater-ice.html Arkiveret 18. oktober 2016 hos Wayback Machine (engelsk)

Eksterne henvisninger

• NASA: Detailed Characterization of Shackleton Crater (engelsk)

Spire Denne artikel om Månen er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.