Egyptisk pyramide

I den følgende artikel skal vi dykke ned i Egyptisk pyramide, et emne der har været genstand for interesse og debat i mange år. Egyptisk pyramide er et emne, der dækker mange aspekter og har forskellige dimensioner, der er værd at undersøge. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Egyptisk pyramide været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter fra forskellige discipliner. I denne artikel vil vi forsøge at behandle Egyptisk pyramide fra forskellige perspektiver, med det formål at tilbyde en bred og komplet vision af dette meget relevante emne. Vi håber, at denne analyse bidrager til at berige viden om Egyptisk pyramide, og at den fungerer som udgangspunkt for fremtidig forskning og refleksioner.

Denne artikel omhandler pyramiderne i Egypten. For andre betydninger, se Pyramide (flertydig).
Pyramiderne i Giza

Egyptens pyramider er pyramideformede oldtidsstrukturer fra Egypten. Der er fundet 138 pyramider i Egypten pr. 2008.[1][2] De fleste var bygget til at skulle fungere som grav for de daværende faraoer eller deres ægtefæller under det gamle rige og det mellemste rige.[3][4]

Den ældste kendte egyptiske pyramide er fundet ved Sakkara, nordvest for Memphis. Den tidligste af disse var Djosers trappepyramide (konstrueret 2630 f.kr. – 2611 f.kr.), som blev bygget under det tredje dynasti. Pyramiden og strukturerne omkring den var designet af Djosers vesir og arkitekt Imhotep.

Det estimerede antal mennesker, der kræves til at bygge en pyramide, går fra omkring få tusinde til 20.000 og op til 100.000.

De mest kendte pyramider er dem fundet ved Giza, lige uden for Kairo. Mange af Gizapyramiderne bliver set som nogle af de største strukturer nogensinde bygget.[5] Den store pyramide i Giza er den største af pyramiderne og er den eneste af verdens syv underværker, der stadig eksisterer.

Pyramidernes historie

En mastaba nær Sakkara.

Under den tidlige dynasti periode blev folk i overklassen såvel som faraoer begravet i bænklignende strukturer kaldt mastabaer.[6][7]

Den anden historiske egyptiske pyramide, der er dokumenteret, tilskrives arkitekten Imhotep, der planlagde hvad ægyptologer mener at være graven til faraoen Djoser. Imhotep bliver krediteret for at være den første, der fik ideen at stable mastabaer på toppen af hinanden. Det skabte en trappelignende konstruktion, hvor trinene bliver mindre og mindre nær toppen. Resultatet af denne idé blev til trappepyramiden, der var designet som en kæmpe trappe, som den afdødes faraos sjæl ville bestige til dødsriget. Vigtigheden af Imhoteps præstation gjorde, at han blev guddommeliggjort af senere egyptere.[8]

Den mest produktive pyramidebyggende fase var, da Egypten var under absolut kontrol af faraoen. Det var i denne tid, de kendte pyramider ved Giza blev bygget. Senere, da regeringens magt blev mindre centraliseret, blev det sværere for folket at få overskud til at bygge og skaffe resurser til sådanne konstruktioner. Derfor var senere pyramider meget mindre, dårligere og ofte hastigt bygget.

Længe efter Egyptens egen pyramidebygningsperiode opstod et utal af pyramidestrukturer i det nuværende Sudan, efter at Egypten blev regeret af konger fra Napata. Napataperioden var kort og sluttede 661 f.kr. Egypten havde skabt så meget indflydelse, at der i det senere sudanske kongedømme over Meroe (fra omkring 300 f.kr. – år 300) skete en genoplivning af pyramidebyggerier i Nubien, hvilket blev til over tohundrede selvstændige, men alligevel egyptisk inspirerede, pyramidegrave, der blev bygget i kongedømmets hovedstæder.

Al-Aziz Uthman, søn af Saladin, der bekæmpede det kristne korstog, forsøgte at ødelægge de store pyramider i Giza, men måtte opgive, da opgaven var for stor. Det lykkedes dog at ødelægge Menkaures pyramide.[9].

Teorier

Et billede over mulige ramper.
Det er dog ikke bevist hvilken man benyttede- og om ramper overhovedet blev benyttet.
Uddybende Uddybende artikel: Teorier omkring de egyptiske pyramider

Pyramiderne er bygget af støbte blokke i lighed med beton

Fra ca. 1930 og til i dag har forskere med indsigt i kemi og betonfremstilling (mest fremtrædende Joseph Davidovits) argumenteret overbevisende for, at i hvert fald nogle af stenene og sfinksen er blevet støbt, ligesom beton. Disse teorier er velfunderede, men blandt traditionelle arkæologer og geologer i dag (2009) betragtes de stadig som kontroversielle.[10][11]

Pyramiderne er bygget af udhuggede blokke og skubbet på plads ad ramper

Den nok mest kendte teori blandt arkæologer og geologer uden særlig kemisk indsigt lyder på, at Egypterne placerede våde træstammer under stenene, der var placeret på en kælk, når man så havde skubbet stenen forbi den sidste træstamme, tog man den bagerste og gengav processen. Egypterne byggede dertil en rampe, så de kunne smide stenene i deres præcise niveau samtidig med at pyramiden voksede. Teorien blev især styrket, da man fandt en kælk i Tutankamons grav.

Pyramide
skrevet med hieroglyffer
U23G17
r		 O24

En ekspedition bestående af forskere ved University of Liverpool og French Institute for Oriental Archaeology opdagede i 2018 et alabast stenbrud, dateret til Keops tid via inskriptioner. Stenbruddet har en relativ stejl velbevaret rampe på omkring 20% stigning med stolpehuller. Fortolkningen af rampen med stolpehullerne er, at ægypterne trak alabasterblokke op ad rampen med tov. Samme fremgangsmåde kan være anvendt til at bygge de ægyptiske pyramider.[12][13]

Tabel over faraoer og deres pyramider

Uddybende Uddybende artikel: Liste over egyptiske pyramider

I dag ved man stadig ikke meget om pyramiderne. Man ved ikke, præcist hvordan de er bygget, og man har haft svært ved at finde tegn på, hvilke faraoer der har bygget bestemte pyramider. I pyramidernes tid var der en stor sandsynlighed for dårlig økonomi, og derfor brød der også borgerkrige ud.

Pyramide / Farao Periode Sted for byggelse
Djoser c. 2630 - 2612 f.Kr Sakkara
Sneferu c. 2612 - 2589 f.Kr Dashur
Sneferu c. 2612 - 2589 f.Kr Dashur
Sneferu c. 2612 - 2589 f.Kr Meidum
Khufu c. 2589 - 2566 f.Kr Giza
Djedefre c. 2566 - 2558 f.Kr Abu Rawash
Khafre c. 2558 - 2532 f.Kr Giza
Menkaure c. 2532 - 2504 f.Kr Giza
Sahure c. 2487 - 2477 f.Kr Abu Sir
Neferirkare Kakai c. 2477 - 2467 f.Kr Abu Sir
Nyuserre Ini c. 2416 - 2392 f.Kr Abu Sir
Amenemhat I c. 1991 - 1962 f.Kr Lisht
Senusret I c. 1971 - 1926 f.Kr Lisht
Senusret II c. 1897 - 1878 f.Kr el-Lahun
Amenemhat III c. 1860 - 1814 f.Kr Hawara

Kilder/referencer

  1. ^ Slackman, Michael (17. november 2008). "In the Shadow of a Long Past, Patiently Awaiting the Future". The New York Times. Arkiveret fra originalen 26. august 2019. Hentet 1. maj 2010.
  2. ^ Mark Lehner (2008). The Complete Pyramids: Solving the Ancient Mysteries. p. 34. Thames & Hudson. 2008-03-25. ISBN 9780500285473. Arkiveret fra originalen 13. februar 2014. Hentet 7. august 2011.
  3. ^ Slackman, Michael (16. november 2007). "In the Shadow of a Long Past, Patiently Awaiting the Future". New York Times. Arkiveret fra originalen 26. august 2019. Hentet 17. november 2008. Deep below the Egyptian desert, archaeologists have found evidence of yet another pyramid, this one constructed 4,300 years ago to store the remains of a pharaoh’s mother. That makes 138 pyramids discovered here so far, and officials say they expect to find more.
  4. ^ Michael Ritter (2003) Connections: Dating the Pyramids Arkiveret 11. maj 2008 hos Wayback Machine Dating the Pyramids. Retrieved 13 April 2005
  5. ^ Watkin, David (2005). A History of Western Architecture (4 udgave). Laurence King Publishing. s. 14. ISBN 978-1856694599. Arkiveret fra originalen 13. september 2019. Hentet 7. august 2011."The Great Pyramid...is still one of the largest structures ever raised by man, its plan twice the size of St. Peter's in Rome"
  6. ^ mastaba Arkiveret 17. maj 2011 hos Wayback Machine Burial customs: mastabas. University College London (2001) Retrieved 14 April 2005
  7. ^ Early Dynastic burial customs Arkiveret 22. juli 2013 hos Wayback Machine Burial customs in Early Dynastic Egypt. University College London (2001). Retrieved 14 April 2005
  8. ^ Egypt: Imhotep, Doctor, Architect, High Priest, Scribe and Vizier to King Djoser Arkiveret 7. august 2011 hos Wayback Machine (Jimmy Dunn). Retrieved 24 April 2005
  9. ^ Lehner, Mark The Complete Pyramids, London: Thames and Hudson (1997)p.41 ISBN 0-500-05084-8.
  10. ^ Velfunderet hypotese: Webarchivebackup: Historisk kemi: Bygningen af Keops pyramide Af Erik Larsen, Kemisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (pdf) Citat: "...Det er svært at forstå, at der blev lavet beton for ca. 5.000 år siden...luftbobler i materialet...I støbeprocessen, der førte til de kalksten, som udgør Keops pyramide...Produktet svarer til en zeolith...Stenen ligner efter hærdning en kalksten..."
  11. ^ Kapitel 1 kan downloades (pdf) (Webside ikke længere tilgængelig) Citat: "...The proof is there. The samples given to me by the Egyptologist Jean-Philippe Lauer in 1982 are indeed fragments og geopolymers (see chapter 8), confirming my own X-ray analysis in 1982-84...A geologist not informed of geopolymer chemistry will assert with good faith that the stones are natural...", hovedside: The book: They Have Built The Pyramids ISBN 2-86553-157-0 (fransk), ISBN 0-88029-555-4 (engelsk?). Citat: "...Joseph Davidovits has found hieroglyphic texts describing the construction of these gigantic monuments! You will understand that all problems and paradoxes connected to the construction of the Egyptian pyramids are solved...We can dismiss from our minds the scenario of numerous thousands of workers crowded onto the work site at Giza shoulder to shoulder..."
  12. ^ November 5, 2018, phys.org: Ancient quarry ramp system may have helped workers build Egypt's Great Pyramids Arkiveret 8. januar 2019 hos Wayback Machine: Citat: "..."They sit in a broad landscape of Bronze Age structures related to stone extraction and transport: huts for sleeping and stone working, pathfinding cairns, ancient footpaths, and even simple dry-stone religious structures. The quarries are connected to the Nile by one of the best-preserved Bronze Age roads in Egypt. "In our most recent season, we discovered an extremely well preserved ramp leading up out of the quarry, with traces of post holes that will enable us to reconstruct in more detail the ancient technologies of stone haulage and extraction..."Using a sled which carried a stone block and was attached with ropes to these wooden posts, ancient Egyptians were able to pull up the alabaster blocks out of the quarry on very steep slopes of 20 percent or more."..."
  13. ^ Nov 29, 2018, Egyptianscience.howstuffworks.com: Egyptian Pyramids Built with Ramps, Not Alien Technology Arkiveret 8. januar 2019 hos Wayback Machine: Citat: "...It seems we may have an answer, and it wasn't aliens after all. Researchers have uncovered a sophisticated ramp system dating back 4,500 years. Located at Hatnub, a rock quarry in Egypt's Eastern Desert, the ramp was used to transport massive alabaster stones up steep angles and into place during pyramid construction. "This kind of system has never been discovered anywhere else," said Yannis Gourdon, co-director of the expedition, which also included archaeologists from the French Institute for Oriental Archaeology in Cairo and from the University of Liverpool in England..."

Se også

 Wikimedia Commons har medier relateret til:


29°58′21″N 31°07′42″Ø / 29.9725°N 31.1283°Ø / 29.9725; 31.1283