I dagens verden er Alabast blevet et emne af stor relevans og interesse for både eksperter og den brede offentlighed. Virkningen af Alabast strækker sig til alle aspekter af vores daglige liv, lige fra den måde, vi forholder os til andre på, til den indvirkning, den har på miljøet. Med teknologiske fremskridt og fremskridt i samfundet er Alabast blevet et mere og mere relevant emne på det akademiske, erhvervsmæssige og sociale område. I denne artikel vil vi yderligere udforske rollen og betydningen af Alabast i vores verden i dag, og analysere dens implikationer, udfordringer og muligheder.
Alabast er navnet på to forskellige mineraler: en slags kalciumkarbonat og en slags kalciumsulfat – også kaldet gips. Mineralet er tæt, finkornet, gennemskinneligt og hvidt eller marmoreret.
Kalciumkarbonat-udgaven af alabast blev anvendt til skulpturelle arbejder, små parfume-beholdere, vaser og mindre, religiøse genstande i det gamle Egypten og Mesopotamien. I farao Seti I's gravkammer nær Theben var en sarkofag udhugget af ét stort stykke hvid alabast.
I Europa er gips i mindre grad anvendt til skulpturelle arbejder, prydgenstande og armaturer fra Middelalderen til i dag. Skæres alabast tyndt, kan det anvendes som små ruder i vinduer; de ses i middelalderkirker i Italien. Mineralet findes bl.a. i Italien og ved Isfjorden på Svalbard.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |