Dværgschnauzer

Nu om dage er Dværgschnauzer et emne, der er på alles læber, og som ikke går ubemærket hen i dagens samfund. Dens betydning og relevans bliver mere og mere tydelig, efterhånden som analysen bliver dybere. Dværgschnauzer har genereret en bred vifte af meninger og holdninger, både for og imod, hvilket har affødt konstant debat på forskellige områder. I denne artikel vil vi fuldt ud udforske den indflydelse Dværgschnauzer har haft på vores daglige liv, såvel som dens implikationer for nutiden og fremtiden. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring Dværgschnauzer, med det formål at give en omfattende og kontrasteret vision af dette gådefulde emne.

Dværgschnauzer

Dværgschnauzer (FCI #183) er en lille, kraftig, tætbygget, ruhåret hunderace af tysk oprindelse. Det er en elegant, formindsket udgave af  mellemschnauzeren uden dværgpræg. Det er den mindste af de tre schnauzervarianter: dværgschnauzer, mellemschnauzer og riesenschnauzer.  Tysk Schnauze betyder snude, Schnauz betyder moustache eller hvalrosskæg. Riese betyder kæmpe. 

Oprindelse og alder

Racen blev godkendt ca. 1903. Pinscher og Affenpinscher var sandsynligvis med til at danne racen sammen med Schnauzeren.

Udseende, anatomi og fysik

Dværgschnauzeren er den mindste af schnauzerne. Den bliver ca. 30–35 cm i skulderhøjde. Vægten er på ca. 4,5–7 kg. Kvadratisk, mankehøjde tilsvarer ca kropslængde. Hovedlængden svarer til det halve af længden fra manken til haleansatsen; Den har strid, hård og tæt pels der består af tæt underuld og ikke for kort hård dækpels.

Den findes i fire godkendte farver: peber/salt, sort/sølv, sort og hvid.

Tidligere var det almindeligt at kupere både hale og ører på denne hunderace, men det er nu forbudt.

Brugsområde

Egner sig godt som vagt- og familiehund. Den er en god turkamerat, og kan bruges i lydighed og agility. I gamle dage brugte mange gård-/godsejere schnauzer-hunde som vagthunde; grunden til dette var, at schnauzer-hunde reagerer meget hurtigt og effektivt på fremmede personer – dette gør den bl.a. ved at opsøge personen og gø utrolig meget. Det siges, at man aldrig rigtig kan lære en schnauzer-hund ikke at gø af fremmede personer; det ligger simpelthen i dens gener.

Eksterne henvisninger