I dagens verden er Det Udenrigspolitiske Nævn blevet et emne med stor relevans og debat. Dens indvirkning dækker forskellige områder af samfundet, fra politik til populærkultur. Som tiden skrider frem, fortsætter Det Udenrigspolitiske Nævn med at være et emne af interesse og analyse for eksperter og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Det Udenrigspolitiske Nævn, fra dets oprindelse til dets indflydelse på hverdagen. Derudover vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger omkring Det Udenrigspolitiske Nævn, med det formål at tilbyde et omfattende og komplet syn på dette emne af global betydning.
Det Udenrigspolitiske Nævn er et vigtigt og fortroligt udvalg i Folketinget, der har udenrigs- og forsvarspolitik som sagsområder. Det er ikke tilladt at referere fra udvalgets møder.
Regeringen rådfører sig med det Udenrigspolitiske Nævn før enhver beslutning af større udenrigspolitisk karakter. Nævnet blev oprettet som et midlertidigt udvalg i slutningen af første verdenskrig og ved lov nr. 137 af 13. april 1923 om nedsættelse af et udenrigspolitisk nævn gjort til et permanent organ.[1] I 1953 blev nævnets eksistens grundlovsfæstet i § 19, stk. 3, der lyder: "Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov." 1923-loven blev i 1954 afløst en ny Lov om Det udenrigspolitiske nævn.[2]
Udvalget nedsættes i begyndelsen af hvert folketingsår og efter et -valg.
Nævnets sammensætning, ikke inklusive stedfortrædere, er pr. juli 2022 (kan være forældet):[3]
Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |