I denne artikel skal vi udforske alle facetter af Dejlig er jorden, fra dens oprindelse til dens virkning i dag. Dejlig er jorden er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed og interesse gennem årene, og dets relevans er fortsat tydelig på forskellige områder. Gennem de næste par linjer vil vi nøje undersøge de vigtigste aspekter af Dejlig er jorden, dets udvikling over tid og dets tilstedeværelse i dagens samfund. Derudover vil vi analysere dens indflydelse på forskellige områder og tilbyde en komplet og detaljeret vision af Dejlig er jorden, der vil give læseren mulighed for bedre at forstå dens betydning og betydning i den moderne verden.
Dejlig er jorden | |
---|---|
Tekst udgivet | 8. september 1850 |
Salmenummer | Nr 121 |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Dejlig er jorden er en julesalme til tysk melodi og med tekst skrevet af B.S. Ingemann i 1850.
Ingemann udgav salmen under navnet Pilgrimssang i Dansk Kirketidende 8. september 1850. Forlægget var en folkemelodi nedtegnet i Münster i 1677 under titlen Schönster Herr Jesu, Herrscher alle Herren (= Skønneste hr. Jesus, hersker over alle herrer).[1]
Den dukkede op igen i von Fallerslebens samling af schlesiske folkesange i Breslau i 1842. Et tysk kirkeblad præsenterede den som ein altes Kreuzbrüderlied (= en gammel korsfarersang). I Dansk Kirketidende fik den omtale 8. september 1850 af pastor J.F. Fenger, der oppfordrede sin ven B.S. Ingemann til at skrive "nogle gode danske ord til denne vidunderlige melodi". Det gjorde Ingemann.[2]
Dejlig er jorden synges ofte i begravelser, og blev fremført i Ingemanns egen begravelse. Ingemanns titel var Pilgrimssang, mens Dejlig er jorden er den første linje. Ingemann skrev den under de brutale indtryk fra treårskrigen mellem Danmark og Preussen.[3]
Dejlig er jorden blev oversat til svensk af Cecilia Bååth-Holmberg i musikåret 1884.[4] En svensk oversættelse fra 1894 blev optaget i salmebogstillægget i 1921 under Härlig är jorden.[5] Den engelske titel er Fairest Lord Jesus eller Beautiful Savior[6] Beauty is round us[7]´.
I Norge kendte M.B. Landstad ganske sikkert Ingemanns salme, men ville ikke have den i sin salmebog. Først i hans reviderede salmebog fra 1924 kom Dejlig er jorden med, som én af otte Ingemann-salmer.[8]
Salmen med pilgrimsmotivet synges ikke kun til jul, men også til mange begravelser. I Den Danske Salmebog står Dejlig er jorden under "Troen på Guds søn" som nr. 121.[9]
I 2018 kom den på en liste over de 100 populæreste sange fra Højskolesangbogen.[10] I 2021 satte Kristeligt Dagblads læsere salmen på en førsteplads i en afstemning over Danmarks 100 bedste sange.[11]
I Koralbogen fra 2003 er melodien noteret i D-dur og spænder en lille none fra cis1 til d2. Salmens taktart er 4/4, og melodien holder sig inden for den diatoniske skala.
Tysk (folkesalme fra Schlesien) |
Dansk (B.S. Ingemann (1850)) |
Nynorsk (oversat af Gunnar T. Rysstad (1900)) |
Bokmål (oversat fra dansk) |
Engelsk (oversat fra dansk) |
Engelsk, rimet (2019 Ion Mittler Arkiveret 22. februar 2020 hos Wayback Machine) CC BY-SA 4.0 Arkiveret 21. december 2016 hos Wayback Machine |
Islandsk (Matthías Jochumsson) |
---|---|---|---|---|---|---|
Schönster Herr Jesu, |
Deilig er Jorden! |
Fager er jordi, |
Deilig er jorden, |
Lovely is the Earth! |
Earth is so beautiful, |
Fögur er foldin, |
Alle die Schönheit |
Tider skal komme, |
Tider skal koma, |
Tider skal komme, |
Era's will come, |
Times are soon coming, |
Kynslóðir koma, |
Schön ist die Sonne, |
Englene sang den |
Englane song det |
Englene sang den |
The angels were singing |
Angels first sang this |
Fjárhirðum fluttu |
Schön sind die Blumen, |
Hans Åstrand (red): Sohlmans musiklexikon. 3, Fuga-Kammarmusikus. Sohlman, Stockholm 1976; side 527. ISBN 91-7198-023-7