I dagens verden har Cisleithanien fået en hidtil uset relevans. Hvad enten det er inden for videnskab, kultur, underholdning eller politik, er Cisleithanien blevet et grundlæggende emne for diskussion og analyse. Dens virkning har overskredet grænser og har skabt en stor debat i det moderne samfund. For at forstå dets betydning og implikationer er det nødvendigt at udføre en dyb og detaljeret undersøgelse, der giver os mulighed for at dykke ned i alle dens dimensioner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Cisleithanien, fra dets oprindelse til dets indflydelse i nutidens verden, med det formål at kaste lys over dette emne, der er så relevant i dag.
![]() |
Cisleithanien (dvs. landene på denne side af floden Leitha (set fra Wien)) var fra 1867 til 1918 den østrigske halvdel af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.
Indtil 1915 hed landene officielt : De i rigsrådet repræsenterede kongeriger og lande (tysk: die im Reichsrat vertretenen Königreiche und Länder ). Derefter blev området kendt som de østrigske lande (’’österreichische Länder’’). Transleithanien var det ungarske modstykke til Cisleithanien.
Cisleithanien bestod af den vestlige og nordlige halvdel af Østrig-Ungarn.
![]() | ||||||||||
|
OpdelingAdministrativt var Cisleithanien opdelt i 15 områder: Østrigske arvelande
Lande under den bøhmiske krone (’’Länder der Böhmischen Krone’’)
Andre områder
Bosnien-HercegovinaFra 1878 til 1918 var Bosnien-Hercegovina et kondominat under fælles østrigsk–ungarsk administration. I 1908 tog Østrig-Ungarn suveræniteten fra Det Osmanniske Rige.
| ||