Küstenland
I dagens verden er Küstenland et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Med sin indflydelse på samfund, kultur og økonomi er Küstenland blevet et emne for lidenskabelig diskussion og debat. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag har Küstenland sat et uudsletteligt præg på historien og fortsætter med at være relevant i den moderne verden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Küstenland, fra dens betydning til dens implikationer, for bedre at forstå dens indflydelse på vores liv.
Küstenland («Kystlandet») var et kronland i Østrig-Ungarn ved Adriaterhavets kyst.
Kystlandet og Kroatiens kyst (Dalmatien) var Østrig-Ungarns eneste adgang til Middelhavet. Derfor havde Kystlandet en stor strategisk betydning for kejserriget.
Administration
Kystlandet bestod af tre områder: Det fyrstelige grevskab Görz og Gradisca, Den rigsumiddelbare stad Triest (tysk: Reichsunmittelbare Stadt Triest und ihr Gebiet) og Markgrevskabet Istrien.
Hvert af de tre områder havde sin egen administration og en vis grad af selvstyre, men stod under en fælles kejserlig statholder med sæde i Triest.
Geografi og sprog
Kystlandet dækkede 7.969 km² og havde 895.000 indbyggere i 1910.
Slovensk- og italiensktalende udgjorde en tredjedel hver.
En femtedel talte kroatisk, resten friulisk eller tysk.
Historie
Efter 1. verdenskrig kom Kystlandet til Italien.
Efter 2. verdenskrig måtte Italien afstå hele Istrien og dele af Görz til Jugoslavien.
I nutiden er området delt mellem Italien, Slovenien og Kroatien.