Det lollandske dige

I dag er Det lollandske dige et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Det lollandske dige spillet en vigtig rolle i menneskers liv. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige aspekter og perspektiver relateret til Det lollandske dige, og analysere dens virkninger på forskellige områder. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans i tidligere, nuværende og fremtidige historie, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse af Det lollandske dige og dens rolle i nutidens verden. Med et kritisk og reflekterende blik vil vi undersøge de forskellige implikationer og konsekvenser af Det lollandske dige, i et forsøg på bedre at forstå dets indvirkning på det nuværende samfund og i fremtiden.

Dige ved Kramnitze ved Rødby Havn i slutningen af 1800-tallet, malet af J.E.C. Rasmussen.

Det lollandske dige er et dige på Lollands sydkyst, der blev anlagt fra 1873-1878 for at beskytte dele af Lolland mod oversvømmelse.[1][2][3] Det er Danmarks længste dige.[4]

Diget blev opført efter stormfloden 1872, der oversvømmede store dele af Lolland-Falster og druknede 80 mennesker, og i 1873 blev der vedtaget en lov om opførsel af nye digeanlæg,[5] der også omfattede Det falsterske dige, der stod færdigt allerede i 1875. Det var den største kystsikring i Danmarkshistorien.[3]

Allerede i 1830'erne var man begyndt at inddæmme Lolland, men allerede under en stormflod i 1838 viste de sig ikke at kunne holde vandstanden ude. Ved stormfloden i 1872 gik det særligt hårdt ud over områderne omkring Rødby Fjord og Nakskov Fjord. Diget blev anlagt fra Nakskov i vest, til Errindlev i øst, hvorved man inddæmmede Rødby Fjord, hvilket gjorde diget væsentligt kortere, end hvis man skulle have fulgt den oprindelige kystlinje.[2] Diget er 63 km og 4-5 m højt.[3][6] Det er et af de største digeinddæmninger i Danmark, og beskytter omkring 70 km2. Omkring 1/10 af området, der blev inddæmmet, lå under havets overflade og er blevet tørlagt ved hjælpe af pumpestationer.[7] Anlægningsarbejdet blev forsinket i 1874 af endnu en stormflod. Omkring 600 mænd arbejdede på projektet, der også omfattede 24 km kanaler med brakgrøfter og 10 km dige inde i landet. Derudover blev der anlagt 27 sluser, hvor den største ligger ved Kramnitze, hvor også den største pumpestation ligger. Sammenlagt blev der flyttet 1,73 millioner kubikmeter jord.[3][8]

Diget vedligeholdes i dag af et digelaug, og midlerne kommer fra en såkaldt digeskat, der omfatter 7.243 ejendomme.[1] Digelauget har sin egen lov fra 1904.[9] Udgifterne til digerne blev dog allerede med loven fra 1873 bestemt til at påhvile de berørte ejendomme.[5] I stormfloden 2023 blev korte dele af diget kritisk beskadiget og var tæt på brud, især ved Errindlev.[10]

Se også

Referencer

  1. ^ a b DET LOLLANDSKE DIGE. lollandsdigelag.dk. Hentet 23/2-2023
  2. ^ a b Digets historie. lollandsdigelag.dk. Hentet 23/2-2023
  3. ^ a b c d Den perfekte storm druknede Sydfalster og Lolland. TV2 Øst: Hentet 23/2-2023
  4. ^ Danmarks længste dige er der rig mulighed for enestående og fascinerende naturoplevelser ved vandet.. Visit Lolland-Falster. hentet 23/2-2023
  5. ^ a b Lov om Digearbejder paa Lolland og Falster (* 1). Retsinformation. Hentet 23/2-2023
  6. ^ Historiske stormfloder i Nordsøen og Danmark. DMI. Hentet 23/2-2023
  7. ^ Lollandske Dige. naturenidanmark.lex.dk. Hentet 23/2-2023
  8. ^ Det lollandske dige. Historisk Atlas. Hentet 23/2-2023
  9. ^ Lov om det lollandske Digelag (* 1). Retsinformation. Hentet 23/2-2023
  10. ^ Kryger, Morten Tiirikainen Peter (24. oktober 2023). "Lollands forsvar mod stormflod var centimeter fra kollaps". TV2 Øst.
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.
Se nærmere om hvordan

Du kan hjælpe ved at uploade et eller flere af dine billeder til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det/dem i artiklen.

Har du ikke selv taget et billede, kan du søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på fx på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. Værktøjet er på engelsk, men du skal blot klikke på linket og derefter på knappen "Do it!". Du kan ændre antallet af viste eksempler ved at rette "5" til fx "25" hvis du ikke fandt et godt billede. Du skal være opmærksom på, at fair use ikke er tilladt på den danske Wikipedia. Er du i tvivl kan du spørge en administrator om hjælp.

Kan du ikke finde nogle frie billeder, kan du prøve at spørge ejeren af ikke-frie billeder, om de vil donere et billede. Du kan finde eksempler på forespørgsel her.