Charles Sturm
I dagens verden er Charles Sturm et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dens fremkomst har den skabt debat, kontrovers og en dyb indvirkning på det moderne samfund. Dens relevans overskrider alle typer grænser og har positioneret sig selv som et emne af almen interesse på den offentlige dagsorden. Efterhånden som Charles Sturm fortsætter med at udvikle sig og antage nye dimensioner, er det vigtigt at analysere hvert af dets aspekter nøje for at forstå dets betydning og indvirkning på vores miljø. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Charles Sturm og dets indflydelse på forskellige områder af hverdagen, med det formål at kaste lys over dette emne og fremme en informeret og berigende debat.
| Charles Sturm | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 29. september 1803  Genève, Schweiz |
| Død | 18. december 1855 (52 år) Paris, Frankrig |
| Nationalitet |  Fransk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | École Polytechnique, Université de Genève |
| Elev af | Guillaume-Henri Dufour, Simon L’Huilier, Jean-Jacques Schaub[1] |
| Professorater | professor |
| Medlem af | Royal Society (fra 1840), Académie des sciences (fra 1836), Société philomathique de Paris, Det Preussiske Videnskabsakademi, Ruslands Videnskabernes Akademi |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker |
| Fagområde | Matematisk fysik, matematik |
| Arbejdsgiver | Paris Universitet, École Polytechnique (fra 1840) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officer af Æreslegionen, Foreign Member of the Royal Society (1840), Eiffeltårnets 72 indgraverede navne, Grand prix des sciences mathématiques (1834), Copleymedaljen (1840) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jacques Charles François Sturm (født 29. september 1803 i Genève, død 18. december 1855 i Paris) var en fransk matematiker.
Allerede i en ung alder flyttede Sturm til Paris, hvor Arago, Ampère og Fourier tog sig af ham. Han arbejdede nogle år sammen med fysikeren Colladon, og de to venner vandt 1827 en af Académie des sciences udsat pris for en afhandling om væskers sammentrykning (offentliggjort i Mémoires des savants étrangers 1834). Akademiet prisbelønnede 1834 atter en afhandling af Sturm og optog ham 1836 som medlem. 1840 blev han lærer ved École polytechnique, og samme år afløste han Poisson som professor i mekanik ved Sorbonne. S. har i talrige ypperlige Afhandlinger i Gergonne’s Annaler, Bulletin des sciences, Liouville’s Journal, Comptes rendus o. a. St. behandlet Algebra, den matematiske Fysiks partielle Differentialligninger, Geometri, Mekanik, Optik m. m.; hans berømte Sætning fra Ligningers Teori findes i Bulletin des sciences (1829). Paa Grundlag af Optegnelser af S. selv og hans Tilhørere har E. Prouhet efter hans Død udgivet hans Forelæsninger ved École polytechnique som de fortrinlige, meget benyttede Lærebøger Cours d’analyse de l’école pol. (1857—59) og Cours de mécanique de l’école pol. (1861).
Kilder
- Sturm, Charles i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)