Edward Troughton
I dagens verden er Edward Troughton et emne, der er blevet mere og mere relevant. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets betydning i økonomien eller dets indflydelse på kulturen, er Edward Troughton blevet et opmærksomhedspunkt for både eksperter og offentligheden. Med sin brede vifte af implikationer og sin evne til at skabe debat og refleksion har Edward Troughton etableret sig som et afgørende emne på den aktuelle dagsorden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Edward Troughton, analysere dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens mulige fremtid. Endvidere vil vi undersøge, hvilken rolle Edward Troughton spiller i menneskers dagligdag og dens relevans i den globale kontekst.
| Edward Troughton | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 6. november 1753  Corney, Storbritannien |
| Død | 12. juni 1835 (81 år) London, Storbritannien |
| Gravsted | Kensal Green Cemetery |
| Familie | John Troughton[1] (onkel) |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Royal Society of Edinburgh, Royal Society |
| Beskæftigelse | Astronom, opfinder, instrumentbygger, nautical instrument maker[2] |
| Arbejdsgiver | John Troughton[1] (1773-1788), Troughton & Simms[3] (1826-1835) |
| Arbejdssted | London |
| Kendte værker | Groombridge Transit Circle[4] |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (1810), Copleymedaljen (1809) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Edward Troughton (født oktober 1753 i Corney, død 12. juni 1835 i London) var en engelsk instrumentmager.
Troughton kom 1771 i mekanikerlære hos sin ældre broder John i London, gik 1782 i kompagni med ham og fortsatte forretningen efter dennes død, først alene, fra 1826 sammen med William Simms (1793—1860). Troughton har forfærdiget et stort antal geodætiske og astronomiske instrumenter, hvilke alle udmærkede sig ved en sjælden omhyggelig udførelse og for fleres vedkommende var forarbejdede efter hans egen opfindelse. Ikke alene forsynede han de engelske observatorier med deres hovedinstrumenter, men så godt som ethvert observatorium, der blev grundet i de første decennier af 19. århundrede, har fået sine bedste instrumenter fra Troughtons verdensberømte værksted. Af hans publikationer må nævnes: An account of a method of dividing astronomical and other instruments by ocular inspection (London 1809), der blev belønnet med Copleymedaljen af Royal Society. I 1810 blev han Fellow of the Royal Society. I 1830 modtog Troughton en guldmedalje fra kongen af Danmark.
Kilder
- Troughton, Edward i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927), forfattet af J.Fr. Schroeter
- ^ a b Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.