I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Bruttoværditilvækst, udforske dens mange facetter og opdage alt, hvad dette emne/person/dato har at byde på. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag, vil vi dykke ned i dens historie, dens relevans og de forskellige måder, den har påvirket samfundet. Gennem en detaljeret analyse vil vi lære om dens betydning i forskellige sammenhænge, og hvordan den har formet verden omkring os. Forbered dig på at begive dig ud på en opdagelsesrejse og lære om Bruttoværditilvækst, som uden tvivl vil efterlade dig med et fornyet og berigende perspektiv.
Bruttoværditilvæksten (forkortet BVT) er den værditilvækst, der finder sted i et erhverv eller eventuelt på nationalt plan i en periode (typisk et år), målt i basispriser. Begrebet er en af de vigtige størrelser i nationalregnskabet. Det er dermed parallelt til bruttonationalproduktet, der måler det samme, men i markedspriser, og bruttofaktorindkomsten, der er et tredje udtryk for værditilvæksten, men målt i faktorpriser.
Forskellen på de tre priser og dermed de tre begreber går på, hvilke indirekte skatter (netto, dvs. fraregnet subsidier) der indgår. "Indirekte skatter, netto" kan opdeles i "produktskatter, netto" og "andre produktionsskatter, netto". I markedspriser indgår alle indirekte skatter, netto. I basispriserne indgår andre produktionsskatter, netto, men ikke produktskatterne, netto, mens alle indirekte skatter, netto er fratrukket faktorpriserne. Det gælder altså, at
Bruttofaktorindkomst + andre produktionsskatter, netto = Bruttoværditilvækst
og
Bruttoværditilvækst + produktskatter, netto = Bruttonationalprodukt
Værdiskabelsen i enkelte erhverv opgøres normalt som bruttoværditilvækst frem for eksempelvis bruttonationalprodukt. Det skyldes, at de enkelte erhverv er beskattet vidt forskelligt. Opgjorde man f.eks. værdien af tobaksproduktionen, der er højt beskattet, i markedspriser, ville man overdrive den samfundsmæssige betydning af dette erhverv, fordi man så ville medregne de høje tobaksafgifter. Bruttoværditilvæksten i basispriser undgår dette og giver dermed et mere retvisende indtryk af, hvor mange penge der indtjenes i erhvervet.
I Danmark var bruttoværditilvæksten i 2017 1.863 mia. kr. Til sammenligning var bruttonationalproduktet 2.143 mia. kr. Forskellen (280 mia. kr.) udgør summen af de samlede produktskatter, netto i det pågældende år. Bruttofaktorindkomsten var 1.843 mia. kr. Forskellen til BVT på 20 mia. kr. udgjordes af andre produktionsskatter, netto.[1]