Brøndby Strand

I dag er Brøndby Strand et emne, der er på alles læber og er til stede på flere områder af samfundet. Dens relevans er vokset eksponentielt i de senere år, hvilket har skabt debatter, kontroverser og stor interesse fra eksperter og offentligheden. Brøndby Strand er et problem, der vedrører os alle, da det påvirker vores liv direkte eller indirekte. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Brøndby Strand, analysere dets implikationer, konsekvenser og mulige løsninger. Vi står over for et problem, som fortjener at blive behandlet fra forskellige perspektiver, for at forstå det i sin helhed og finde alternativer til at løse det på den bedst mulige måde.

Brøndby Strand
Storkøbenhavn
Brøndby Strand ligger i København
Brøndby Strand
Brøndby Strand
Brøndby Strands beliggenhed

55°37′27″N 12°25′7″Ø / 55.62417°N 12.41861°Ø / 55.62417; 12.41861

Overblik
Bydel: Brøndby Strand
Postnr.: 2660 Brøndby Strand
Kommune: Brøndby Kommune
Indbyggertal kommune: 39.067[1] (2024)
Indbyggertal bydel: 38.849[1] (2024)
Sogn(e): Brøndby Strand Sogn
Brøndby Strand Kirke
Brøndby Strand Kirke
Brøndby Strand Kirke
Oversigtskort
Brøndby Strand ligger i Region Hovedstaden
Brøndby Strand
Brøndby Strand
Brøndby Strands beliggenhed

Brøndby Strand er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende under Region Hovedstaden i Brøndby Kommune. Hele kommunen har 38.849 indbyggere (2024)[1]. Området karakteriseres især af en række højhuse, samt tæt-lav-bebyggelse, der er opført i nærheden af Brøndby Strand Station i årene 1950-1980.

Området var oprindeligt et sommerhuskvarter, hvor folk fra Københavns middelklasse tog på ferie om sommeren.

Blandt bebyggelserne er Brøndby Strand Parken den største med ca. 75 % af bydelens indbyggerne. Den er opført 1969-1974, og består af 12 højhuse som er opdelt i fire afsnit med hver tre højhuse i 15 etager, nogle 'gårde' med byggeri op til 3. sal, samt et mindre antal rækkehuse. Bebyggelsen er opført i et samarbejde mellem fire boligselskaber: Brøndby Boligselskab, Boligselskabet Tranemosegård, Postfunktionærernes Andelsboligforening og Brøndby Almennyttige Boligselskab (nævnt efter boligafdelingernes placering fra vest mod øst).

I de første år var der problemer med at få lejet alle lejlighederne ud, men da infrastrukturen kom på plads med Brøndby Strand Station (åbnet 1972) og butikscenter (indviet december 1978), blev alle lejemål udlejet[2].

De fem østligste højhuse var fuget med en PCB-holdig fugemasse, og stod ikke til at redde, så de blev rømmet med nedrivning for øje, og beboerne genhuset. Nedrivningen af højhusene skete i 2022 og 2023.[3]

Andelen af beboere med sociale problemer er forholdsvis stor.[4] Ca. 53 % af beboerne er flygtninge, indvandrere eller efterkommere af disse.[5]

Bydelen har butikker, bazarer, institutioner, skoler og sportsanlæg samt en kirke, Brøndby Strand Kirke, der blev indviet i 1984.

Brøndby Strand er et meget multikulturelt sted, da der er repræsentanter for over 80 forskellige lande.[kilde mangler]

Selve stranden i Brøndby Strand var oprindeligt ikke optimal, på grund den ringe vanddybde, og i sidste halvdel af 1970'erne blev Køge Bugt Strandpark etableret. Den blev indviet d. 8. juni 1980 og gav området et betydeligt løft med søer, en god sandstrand og fire lystbådehavne[6].

Skole

I bydelen er der en skole, Brøndby Strand Skole. Skolen er en sammensætning af byens tre tidligere skoler:

  • Brøndby Strand Skole på Strandskolevej
  • Langbjergskolen (tidligere skole) i Tybjergparken
  • Søholtskolen (en del af Brøndby Strand Skole) i Dyringparken

Skolen er delt op i to matrikler: 0-3. Klasse på Brøndby Strand Skole. 4-9. Klasse på Søholtskolen.

Brøndby Strand Parken
Brøndby Strand, med højhuskvarteret Brøndby Strand Parken synlig bag skyerne til højre i billedet.

Kendte personer fra Brøndby Strand

Medlemmerne af bandet Outlandish, sangeren Burhan G, rapperen Sivas, fodboldspilleren Dennis Flinta og Magnum fotografen Jacob Aue Sobol er opvokset i Brøndby Strand.

Se også

Litteratur

  • Fra fiskerleje til højhus – historien om Brøndby Strand, red. Kim Tverskov og Henning Sørensen (Brøndby Lokalarkiv, 2000)
  • Ned fra himlen. Liv Duvå. Gads Forlag. 2024. Roman.

Kilder

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ https://vimeo.com/126907134?outro=1 Film hos Forstadsmuseet
  3. ^ "Brøndbys skyline skrumper - Søndagsmagasinet | TV 2 Lorry". TV2 Lorry. 29. april 2022.
  4. ^ https://trap.lex.dk/Br%C3%B8ndby_Kommunes_befolkning_og_boliger
  5. ^ https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=30339
  6. ^ https://vimeo.com/126907134?outro=1