Borgerligt ombud

I dagens verden er Borgerligt ombud blevet et emne med stigende interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om vi taler om Borgerligt ombud på et personligt, professionelt, kulturelt eller socialt plan, er dens betydning ubestridelig. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen og relevansen af ​​Borgerligt ombud i vores daglige liv. Fra dets oprindelse til dets indflydelse på nutidens samfund, vil vi undersøge de mange facetter af Borgerligt ombud, og hvordan det har udviklet sig over tid. Gennem detaljerede analyser og dybe refleksioner håber vi at give et samlet overblik over Borgerligt ombud og dets rolle i den moderne verden.

Borgerligt ombud er en opgave, man som borger har pligt til at tage del i.

Der er en række hverv, som er borgerlige ombud:

Derimod regnes det ikke som borgerligt ombud at være:

Afskaffelse af borgerligt ombud ved lokale valg

Den 25. februar 2015 foreslog økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, at Folketinget afskaffer pligten til at lade sig opstille til kommunale og regionale valg. Begrundelsen var, at borgerligt ombud i praksis ingen betydning har ved disse valg.[6] Forslaget blev ikke gennemført.

Sproglig note

Begrebet borgerligt ombud bruges ikke direkte i de love (kommunalvalgloven, folketingsvalgloven, retsplejeloven) som fastlægger borgernes pligter, men det bruges i omtale af bestemmelserne, f.eks. i fremsættelsen af regeringens forslag til afskaffelse af borgerligt ombud ved lokale valg i 2015.[6] Den Store Danske Encyklopædi anfører, at betegnelsen borgerligt ombud er forældet, og at det i dag blot hedder ombud.[7]

Referencer

  1. ^ a b Ifølge kommunalvalgloven (loven på retsinformation.dk): § 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal efter anmodning fra den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.
  2. ^ Skov-Jensen, Mette; Nygaard, Jesper (12. marts 2014). "Skole og Forældre: Skolebestyrelser mister anerkendelse". dr.dk. Hentet 14. juni 2014.
  3. ^ Skatteforvaltningsloven §8, stk. 5.
  4. ^ a b Ifølge retsplejeloven (loven på retsinformation.dk): § 69. Til nævning eller domsmand kan med de af § 70 følgende undtagelser udtages enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den pågældende fylder 80 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter.
  5. ^ Ifølge kommunalvalgloven (loven på retsinformation.dk): § 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger. Valgstyrere og tilforordnede vælgere har pligt til at gøre sig bekendt med deres opgaver og give fremmøde før valgdagen på kommunalbestyrelsens forlangende med henblik på at modtage den fornødne instruktion m.v.
    og folketingsvalgloven (loven på retsinformation.dk):
    § 31. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger. Valgstyrere og tilforordnede vælgere har pligt til at gøre sig bekendt med deres opgaver og give fremmøde før valgdagen på kommunalbestyrelsens forlangende med henblik på at modtage den fornødne instruktion m.v.
  6. ^ a b Forslagets skriftlige fremsættelse på retsinformation.dk
  7. ^ "ombud". Den Store Danske. 2. februar 2016. Hentet 8. maj 2019.
SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.