Blå toners tema er et, der har fanget opmærksomheden og interessen hos millioner af mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets relevans i dag, dets indflydelse på samfundet eller dets historiske betydning, er Blå toner et emne, der har skabt debat, diskussion og refleksion på forskellige sfærer. Fra eksperter på området til den brede offentlighed har Blå toner vakt ægte interesse og motiveret folk til yderligere at udforske dets implikationer, konsekvenser og mulige løsninger. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Blå toner og forsøge at optrevle dens kompleksitet, forstå dens relevans og analysere dens indflydelse på vores nutidige verden.
De såkaldte blå toner er de "skæve" toner i bluesskalaen. Blå Toner kan skabe en art "kreativ forvirring" om, hvilken toneart, der spilles i. Man kan typisk antyde de intervaller, som angiver dur eller mol eller netop kvarttoner, som ligger mellem de to tonearter.
Det kan illustreres med et konkret lydeksempel : Mol, dur og blå toner ? Se toneintervaller for uddybende forklaring.
Musiketnologist kan det udtrykkes som, at blå toner antyder en anden type tonerække end den der benyttes i vestlig klassisk musik. Blå toner har således lyde og toner fra arabisk, tyrkisk, indisk, vestafrikansk musik som blandes med mere kendt vestlig tonalitet.[kilde mangler]
Blå toner forbindes ofte med jazz, blues og rock – det høres dog også i moderne klassisk musik. Et kendt eksempel på brug af blå toner finder man i Stormy Weather af Harold Arlen, samt i mange af Antonio Carlos Jobims melodier. Et andet eksempel er Miles Davis. Nogle[hvem?] opfatter blå toner som toner, der ligger lidt under den "normale" skalatone. På den måde kan man give et "molagtigt" præg på en melodi i dur, således som det ofte høres i blues.
Blæsere, guitar, mundharmonika og sangere mv. kan intonere således, at musikken får en "blue feeling." De finder frem til toner, der ligger lidt under den tone, man ville forvente i skalaen. Særligt ofte formindskes følgende skalatrin terts, kvint og septim. Dvs. tredje, femte og syvende trin i en durskala sættes (lidt) ned. Den eksakte tonehøjde må musikeren lytte sig frem til. Dette er et spørgsmål om feeling i alle de musikstilarter som bruger blåtoner.
Spire Denne artikel om musikteori er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |