I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Toneart, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. Uanset om vi taler om en historisk persons liv, en dybdegående analyse af et aktuelt emne eller en milepælsbegivenhed i historien, har Toneart været genstand for debat, undersøgelse og beundring gennem tiden. I de følgende linjer vil vi dykke ned i alle aspekter relateret til Toneart, fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund, hvilket tilbyder en komplet og berigende vision for vores læsere.
Toneart eller tonart er det system af toner som et musikstykkes melodier og akkorder konstrueres ud fra. Ved at ændre en melodis toneart, skal man som regel systematisk ændre de akkorder, der indgår. En tone kan som udgangspunkt være:
a, ais/b, h, c, cis/des, d, dis/es, e, f, fis/ges, g eller gis/as.
Tonearten kan være dur eller mol, så der er 24 - ud over kirketonearterne. Tonearterne kan i visse tilfælde skrives på en anden måde, men de viste er de mest gængse. Man kan for eksempel skrive musik i As-dur i stedet for B-dur, men det kræver mange faste fortegn. Der er kun en forskel for instrumenter, som er stemt i ren stemning, mens der ikke er forskel for et klaver. En violin kan stemmes i ren stemning.
Tonen H betegnes B i engelsktalende lande, og tonen B kaldes Bb. Ved becifring anvendes ofte en hybrid, og det tvetydige B undgås – H-akkorder betegnes med H og B-akkorder med Bb for at undgå forvekslinger.
Dur | Mol | Fortegn | Antal | Placering af fortegn |
---|---|---|---|---|
C | a | (♮) | 0 | - |
G | e | ♯ | 1 | f |
D | h | ♯ | 2 | f, c |
A | fis | ♯ | 3 | f, c, g |
E | cis | ♯ | 4 | f, c, g, d |
H | gis | ♯ | 5 | f, c, g, d, a |
Fis | dis | ♯ | 6 | f, c, g d, a, e |
F | d | ♭ | 1 | h |
B | g | ♭ | 2 | h, e |
Es | c | ♭ | 3 | h, e, a |
As | f | ♭ | 4 | h, e, a, d |
Des | b | ♭ | 5 | h, e, a, d, g |
Ges | es | ♭ | 6 | h, e, a, d, g, c |