I denne artikel vil Benares-talen blive grebet ind fra forskellige tilgange, for at give et komplet og detaljeret overblik over dette emne/person/dato. Dens oprindelse, udvikling, indvirkning på samfundet og mulige fremtidige implikationer vil blive analyseret. Der vil blive lavet en rundvisning i de mest relevante aspekter relateret til Benares-talen, samt data og fakta, der gør det muligt for læseren at tilegne sig en dybdegående viden om emnet. Derudover vil der indgå ekspertudtalelser og udtalelser, der vil berige indholdet og give et bredere perspektiv. Formålet med denne artikel er at tilbyde et omfattende perspektiv på Benares-talen, som er informativt, interessant og nyttigt for læseren.
Benares-talen[1][2][3][4] er myten om Buddhas første prædiken, som han holdt i Sarnath-parken i Varanasi, som dengang hed Benares. Prædikenen handler om hovedbegreberne i Buddhismen, og hvordan de skal forstås. Derudover handler den om tilblivelsen af den buddhistiske munkeorden.
I prædikenen introducerer Buddha De Fire Ædle Sandheder og Den Ædle Ottefoldige Vej og sætter dhammacakka (lærens hjul) i gang.
Buddha kommer over til sine fem medmunke, og forklarer dem om hans åbenbaring. Når man har forladt sine jordiske forpligtelser for at finde indsigt, skal man ikke gå i selvpineri, eller falde tilbage i materialistisk nydelse - man skal følge den gyldne middelvej.
Han forklarer dem, hvordan han er kommet frem til sin åbenbaring, og annoncerer, at dette vil være hans sidste liv, fordi han nu har opnået den fulde indsigt (nirvana). Under Buddhas tale bliver en af de andre munke, Kondañña, opmærksom på, at alt hvad er underlagt tilblivelse, også er underlagt ophør.
Til sidst stifter han med de andre munke munkeordenen ved at starte "lærens hjul" (dhammacakka), og alle guderne (deva'er) delte budskabet om, at denne lære nu var ustandselig og konstant.
I myten tales der meget om specielt to emner, som munken Kondañña opsummerer med en lille læretekst. Der tales om lidelsens oprindelse (dukkhasamudayam) og lidelsens ophør (dukkhanirodham):
”Alt det, der er underlagt tilblivelse, er underlagt ophør. ”