Baskisk

I denne artikel skal vi tale om Baskisk, et emne der er blevet meget aktuelt i de senere år/århundreder. Baskisk er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og mennesker i alle aldre på grund af dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Igennem denne artikel vil vi grundigt undersøge, hvad Baskisk er, dens betydning, udvikling over tid og dens indflydelse på forskellige områder. Derudover vil vi udforske de forskellige perspektiver og meninger, der findes om Baskisk, samt de udfordringer og fordele, det udgør. Uden tvivl er Baskisk et emne, der vedrører os alle, og det er vigtigt at forstå det i sin helhed for bedre at forstå den verden, vi lever i.

Baskisk
(Euskara)
Talt i:  Spanien
 Frankrig 
Region:  Baskerlandet
 Navarra
Pays basque
(dansk: ~Fransk Baskerland)
Talere i alt: 657.872[1] i 2006 
Rang: 258
Sprogstamme: Baskisk (isoleret) 
Skriftsystem: Latin (Baskisk alfabet) 
Officiel status
Officielt sprog i:  Baskerlandet
 Navarra
Reguleret af: Euskaltzaindia
Sprogkoder
ISO 639-1: eu
ISO 639-2: baq (B)  eus (T)
ISO 639-3: eus 
Kort over udbredelsen af baskisk.
Det baskiske alfabet.
Baskiske dialekter.

Baskisk (baskisk: euskera / euskara / eskuara) er et isoleret sprog, talt af omkring 690.000 personer i Baskerland, en spansk-fransk grænseregion ved atlanterhavskysten; men mange baskisktalende bor i andre dele af Europa og i USA, og det totale antal er omkring 800.000.

Navnet "baskisk" kommer af latin vascones, et navn benyttet om keltiberere, en gruppe keltere bosat på Den iberiske halvø. Ordet deler etymologi med den baskiske forstavelse eusk-. Baskernes betegnelse på sig selv er euskaldunak, afledet af sprogets navn "euskara" (og betyder egentlig "baskisktalende").

Baskisk er i dag et af meget få ikke-indoeuropæiske sprog talt i Vesteuropa. Det mangler bogstaverne c, q, v, w og y, mens k, z og x er hyppigt forekommende.[2] Vore dages fælles standardbaskisk, euskara batua, er baseret på dialekten i Guipúzcoa.[3]

Baskisk antages at være det eneste overlevende sprog fra en ældgammel sprogfamilie, der blev udraderet ved de indoeuropæiske sprogs indtog. I dag findes der en baskisksproglig presse, dertil regional radio og fjernsyn.[4]

I romerske indskrifter på latin i Aquitaine (i Sydfrankrig) genkendes flere ord af baskisk ophav, fx nescato og cison (neskato og gizon betyder "pige" og "mand" på moderne baskisk). Dette sprog kaldes aquitansk, og blev sandsynligvis talt, inden romerne indførte latin i Pyrenæerne. Romersk forsømmelse af denne afsides egn sikrede det baskiske sprogs overlevelse, mens andre ikke-indoeuropæiske sprog på Den iberiske halvø, som iberisk og tartessisk, uddøde og blev erstattet af latin.

Ord Kasus Resultat Betydning
etxe etxe hus
etxe a etxea huset
etxe ak etxeak husene
etxe a + ra etxera til huset
etxe ak + ra etxeetara til husene
etxe a + tik etxetik fra huset
etxe ak + tik etxeetatik fra husene
etxe a + n etxean i huset
etxe ak + n etxeetan i husene
etxe a + ko etxeko tilhørende huset
etxe ak + ko etxeetako tilhørende husene

Noter

  1. ^ Ethnologue: Languages of the World: Basque hentet 2013-04-07. (engelsk)
  2. ^ Giles Tremleit: Ghosts of Spain (s. 296), forlaget Faber and Faber, London 2006, ISBN 0-571-22169-6
  3. ^ Jan Katlev. "Baskerlandet - sprog". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 28. oktober 2019.
  4. ^ baskisk – Store norske leksikon

Eksterne henvisninger