I denne artikel skal vi udforske i detaljer Dialekt og dens indvirkning på nutidens samfund. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Dialekt været genstand for debat og analyse på forskellige områder. Hvad enten det er gennem sine bidrag inden for videnskab, politik, teknologi eller kunst, har Dialekt sat et uudsletteligt præg på historien. I løbet af de næste par linjer vil vi undersøge dets forskellige facetter, og hvordan det har formet den verden, vi lever i. Derudover vil vi diskutere implikationerne af Dialekt i fremtiden, og hvordan det påvirker kommende generationer. Tag med os på denne rejse for yderligere at forstå virkningen af Dialekt på vores samfund.
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá = "fra hinanden, spredt" og lektos = afledt af legein = "at tale" [1]; dialektos phōnē/διάλεκτος φωνή = "talt sprog") på dansk også folkemål og folkesprog er en underinddeling af et sprog.
Et sprog kan bestå af flere dialekter, der almindeligvis er regionalt forankret. En socialt forankret dialekt kaldes sociolekt. Et enkelt individs sprog kaldes idiolekt.
Grænsen mellem begreberne dialekt og sprog er flydende (se nedenfor).
Grænsen mellem sprog og dialekter illustreres udmærket af, at de nordiske sprog lige så godt kunne beskrives som dialekter af samme sprog, idet kun historiske tilfældigheder har gjort, at de nordiske lande har udviklet hver sin sprogvariant. Hvis landene var forblevet forenet, havde de haft fælles rigssprog og retskrivning. En aforisme inden for sociolingvistikken siger, at et sprog er en dialekt med en hær og en flåde (med Max Weinreichs ord: "A sjprach iz a dialekt mit an armej un flot").