Astrakhan guvernement

I dag er Astrakhan guvernement et emne, der har fået relevans på forskellige områder af dagligdagen. Med teknologiens og globaliseringens fremskridt er Astrakhan guvernement blevet et centralt diskussions- og interessepunkt for mange. Både akademisk og personligt har Astrakhan guvernement vakt nysgerrighed og debat om dens implikationer og konsekvenser. Uanset om det er i den sociale, politiske, økonomiske eller videnskabelige kontekst, har Astrakhan guvernement genereret endeløse refleksioner og forskning, der søger at optrevle dens kompleksitet og konsekvenser for nutidens samfund. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante dimensioner af Astrakhan guvernement og dens indvirkning på vores miljø.

Våben.
Russisk kort over Guvernementet Astrakhan.
En kalmukisk churul i Tsagan-Aman, begyndelsen af 1900-tallet.

Astrakhan guvernement var et guvernement i den østlige del af Kejserdømmet Rusland og Sovjetunionen 1717–1929.

Grænser

Guvernementet grænsede i nord til Saratov guvernement og Samara, i øst til provinsen Uralsk, i vest til donkosakkernes land, i syd til Det Kaspiske Hav og Stavropol guvernement. Det havde et areal på 236.531 km2.

Demografi

Guvernementet havde 1.003.542 indbyggere i 1897. Omtrent en tredjedel var nomader af forskellige stammer så som kirgisere, kalmuker, tatarer, turkmener med flere; desuden fandtes her kosakker.

Alle det vestlige Asiens og Europas religioner mødtes her.

Administrativ inddeling

Landet inddeltes i fem kredse: (Astrakhan, Krasnojar, Jenotajevsk, Chernitar og Tsarev),[1]

Terræn

Landet bestod næsten udelukkende af saltstepper fyldte af saltsøer, blandt hvilke Elton og Baskuntjak var de største, samt af vidt strakte saltsumpe. Fra dem blev udvundet landets behov for salt. Kun længst mod vester fandtes højdedrag (Ergeni-højderne), ellers lå hele området lavere end havoverfladen (depression) og havde en gang været havbund.

Næringsliv

Somfølge af jordens saltholdighed var jordbruget ubetydligt, 80 % var uproduktiv mark, og kun omkring 26.500 km2 var dyrket, mest i Volga-deltaet. Der imod var steppen vel egnet til husdyrhold. En anden vigtig næringsvej var fiskeriet dels i Det Kaspiske Hav, dels i Volga; det sysselsatte 506.000 personer.

Noter

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

46°20′00″N 48°01′00″Ø / 46.333333°N 48.016667°Ø / 46.333333; 48.016667