Havbund

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Havbund og dens indflydelse på vores liv. Havbund har været en fundamental skikkelse i menneskehedens historie og har spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter, fra videnskab og teknologi til kultur og kunst. I årenes løb har Havbund vakt stor interesse og har været genstand for undersøgelser og forskning og afsløret overraskende aspekter, der har revolutioneret vores syn på verden. I denne artikel vil vi analysere de forskellige facetter af Havbund og dets indflydelse på menneskelig udvikling, hvilket giver et dybt og berigende blik på dette spændende emne.

Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma.
Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst. Ved de dybrøde oceanrygge, dannes ny havbund pga. blotlagt magma.
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser, som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter.

Havbunden (også kendt som oceanbunden) er bunden af havet.

I overgangen mellem oceanbundspladerne og kontinentalplader er kontinentalskrænten. Kontinentalskrænten stejlhed opblødes med tiden pga. sediment, der er rutsjet ned ad kontinentalskrænten – og samlet kaldes det kontinentalstigningen. Havbunden er blevet udforsket af undervandsfartøjer såsom Alvin og i nogen grad SCUBA dykkere med specielle apparater.

Processen som vedvarende tilfører nyt materiale til havbunden er dér hvor oceanbundspladerne trækkes fra hinanden af magmastrømme herunder – og selve materialetilføjelsen sker i centerlinjerne af oceanryggene – og kontinentalskrænternes nedfaldne sediment. Processen som vedvarende fjerner havbund er subduktionszoner hvor havbunden glider under en anden tektonisk plade.

Akronymet "mbsf" betyder "metres below the seafloor" dansk "meter under havbunden" og er en konvention anvendt for dybder under havbunden. [1][2]

Kilder/referencer

  1. ^ Flood, R., D.Piper, D.J.W., Klaus, A., and Peterson, L.C. (Eds.) (1997). "PREFACE: DEPTH BELOW SEAFLOOR CONVENTIONS". Proceedings of the Ocean Drilling Program, Scientific Results. 155: 3. we follow Ocean Drilling Program (ODP) meters below seafloor (mbsf) convention{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ John T. Parkes, Henrik Sass (2007). Sulphate-reducing Bacteria Environmental and Engineered Systems Edited by Larry L. Barton University of New Mexico. Sulphate-reducing Bacteria Environmental and Engineered Systems. Cambridge University Press. s. 329-358. doi:10.1017/CBO9780511541490.012. Arkiveret fra originalen 25. juli 2011. Hentet 11. juni 2010. metres below the seafloor (mbsf)

Eksterne henvisninger

Se også