Artefakt (arkæologi)

I dagens verden er Artefakt (arkæologi) blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på kulturen eller dets betydning på det akademiske område, er Artefakt (arkæologi) blevet et tilbagevendende samtaleemne i forskellige kredse. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Artefakt (arkæologi) genereret endeløse debatter og refleksioner, der ikke kun har beriget viden om emnet, men også har udløst væsentlige ændringer i forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen af ​​Artefakt (arkæologi), analysere dens forskellige facetter og reflektere over dens betydning i nutidens verden.

For alternative betydninger, se Artefakt. (Se også artikler, som begynder med Artefakt)

I arkæologien er et artefakt (latin arte factum = "hvad der er frembragt ved håndværk/kunst") ethvert objekt eller proces, som er resultatet af menneskelig aktivitet - herunder fortidsminder.^[1][2]

Eksempler på artefakter, der er blevet til på baggrund af menneskeskabte processer, er:

• Byhøj
• Gundestrupkarret
• Helleristning
• Himmelskiven fra Nebra
• Hulemaleri
• Inddæmningsprojekt
• Kanal
• Kunstvandingskanal
• Ruin
• Stensætning
  • Borg
  • Forhistorisk pyramide
  • Stendysse
  • Slot

Kilder/referencer

1. ^ Ordnet.dk: Artefakt: Citat: "...genstand eller fænomen, ofte af historisk eller kulturel interesse, der er frembragt af mennesker..."
2. ^ Sproget.dk: Artefakt

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Artefakt (arkæologi)
• World Mysteries – Strange Artifacts