Alphonse de Lamartine

Alphonse de Lamartine
Personlig information
Født	Alphonse Marie Louis de Prat de Lamartine 21. oktober 1790 Mâcon, Frankrig
Død	28. februar 1869 (78 år) Paris, Frankrig
Gravsted	Saint-Point
Bopæl	rue de l'Université (1837-1853)
Mor	Alix de Lamartine
Ægtefælle	Elisa de Lamartine
Børn	Alphonse de Lamartine, Julia de Lamartine
Familie	François de Montherot (svoger)
Uddannelse og virke
Medlem af	Académie française (1829-1869), Académie des arts, sciences et belles-lettres de Mâcon (1813-1869)
Beskæftigelse	Prosaist, selvbiograf, diplomat, historiker, forfatter, digter, udenrigsminister, politiker
Faglig interesse	Erindringer, teater, historie, selvbiografi, poesi med flere
Arbejdssted	Paris
Kendte værker	Histoire des Girondins, Le Vallon, Pensée des Morts, Recueillements poétiques, Œuvres complètes de Lamartine (1860)/Tome 1/L’Isolement med flere
Genre	Poesi, roman
Bevægelse	Romantikken
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Æreslegionen (1825), Kommandør af Sankt Josef-ordenen
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Alphonse Marie Louis de Prat de Lamartine (21. oktober 1790 – 28. februar 1869) var en fransk digter og politiker. Lamartine regnes som den vigtigste digter på fransk i den romantiske epoke. Hans poesi har også inspireret Paul Verlaine og andre symbolister som senere i 1800-tallet bragte en fornyelse i fransk og europæisk lyrik.

Som politiker spillede han en fremtrædende rolle under februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af den anden franske republik, da han en periode også var Frankrigs udenrigsminister.

Lamartine blev født i Mâcon i Bourgogne; familien tilhørte den franske landadel. Efter en fuldført uddannelse ved et jesuittisk collège opholdte han sig mange år i udlandet, frem for alt i Italien. Han tilsluttede sig tidligt tankerne fra den franske revolution, og i 1814 gik han i tjeneste hos Napoleon. Under restaurationen trak han sig tilbage fra offentlig tjeneste og koncentrerede sig om digtning. Hans første digtsamling Méditations poétiques kom i 1820, og blev en umiddelbar succes. Samme år giftede han sig med den unge engelske kvinde Mary-Anne-Elisa Birch.

Succesen med Méditations poétiques indledede en produktiv digterisk periode. I 1829 blev han indvalgt i Académie française.

I 1830'erne engagerede han sig i øgende grad i politisk virksomhed, fra 1833 som medlem af nationalforsamlingen. Her udfoldede han sig med stor veltalenhed, og fremlagde flere radikale forslag som han fik flertal for – blandt andet afskaffelsen af dødsstraf og mod slaveriet i kolonierne.

Senere blev han en af de ledende skikkelser i modstanden mod Louis Philippes regime, og spillede en hovedrolle under de revolutionære tilstande i februar 1848. Efter revolutionen blev han udenrigsminister i den provisoriske regeing. Statskuppet i december 1851 og genoprettelsen af kejserdømmet året efter satte en stopper for Lamartines politiske karriere. Han trak sig tilbage til skrivende virksomhed. I sin alderdom publiserede han et stort antal historieværker, foruden sociale romaner, selvbiografiske værker og digte. Sine sidste år levede han alligevel i fattigdom, og døde i Passy, i et lille hus som myndighederne havde stillet til hans rådighed.

• Saül (1818)
• Méditations poétiques (1820)
• La Mort de Socrate (1823)
• Nouvelles Méditations poétiques (1823)
• Le dernier chant du pèlerinage d'Harold (1825)
• Le Retour (1826)
• Harmonies poétiques et religieuses (1830)
• Sur la politique rationnelle (1831)
• Vers écrits sur un album (1832)
• Voyage en Orient (1835, oversat til dansk med titlen Reise i Österland, 1838-1839)
• Jocelyn (1836, oversat til dansk med titlen Jocelyn : Blade af en Landsbypræsts Dagbog, 1873)
• La chute d'un ange (1838)
• Recueillements poétiques (1839)
• Histoire des Girondins (1847, oversat til dansk af Thomas Overskou med titlen Girondisternes Historie, 1847-1848)
• Raphaël (1849)
• Confidences (1849)
• L'Histoire de la révolution de 1848 (1849, fremkom på dansk som føljeton i Berlingske Tidende samme år, i 1850-1851 som selvstændig udgivelse med titlen Den franske Revolutions Historie i 1848^[1])
• Toussaint Louverture (1850)
• Geneviève, histoire d'une servante (1850, oversat til dansk med titlen Geneviève : eller Tjenestepigen, 1851)
• Le tailleur de pierre de Saint-Point (1851, oversat til dansk med titlen Steenhuggeren : Fortælling, 1858)
• Histoire de la Restauration (1851)
• Graziella (1852, oversat til dansk med titlen Graziella, 1856 og 1887)
• Les visions (1853)
• Histoire des Constituants (1853)
• Histoire de la Turquie (1853-1854)
• Histoire de la Russie (1855, delvist oversat til dansk med titlen Peter III og Cathrine : Brudstykker af Ruslands Historie, 1858)
• La vie de Mahommet (1854)
• Cours familier de littérature (1856)
• La Vigne et la Maison (1857)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Alphonse de Lamartine
• Tekster af Lamartine – Poesies.net