Almindelig ært
I denne artikel vil vi udforske Almindelig ært, et emne, der har fanget manges interesse og opmærksomhed i den seneste tid. Med en bred vifte af implikationer og anvendelser er Almindelig ært et emne, der dækker områder så forskellige som videnskab, teknologi, politik, kultur og samfundet generelt. Efterhånden som vi skrider frem gennem analysen af Almindelig ært, vil vi dykke ned i dens betydning, virkning og relevans i nutidens verden og undersøge de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne. Fra sin oprindelse til sin nutidige udvikling er Almindelig ært fortsat genstand for debat og refleksion, og denne artikel søger at kaste lys over dens mange facetter og dens betydning i det nuværende landskab.
| Ært | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fabales (Ærteblomst-ordenen) |
| Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
| Slægt | Pisum (Ært) |
| Art | P. sativum |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Pisum sativum L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Almindelig ært (Pisum sativum) er en 30-100 centimeter lang, klatrende urt, der dyrkes for sine umodne frø, kaldet ærter.
Beskrivelse
Almindelig ært er en opstigende eller klatrende urt med glat stængel og ligefinnede blade. Småbladene er ovale eller elliptiske med en endestillet klatretråd (i visse tilfælde omdannes alle småblade til klatretråde). Blomstrer i juni-juli med hvide eller svagt lyserøde blomster i bladhjørnerne. Frugterne er bælge med flere frø, ærter.
Planten har en kraftig og dybtgående rod. Den er afhængig af samliv med én eller flere knoldbakterier, som gør den selvforsynede med kvælstof.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,25 m (75 x 25 cm/år).
Anvendelse
Planten har været kendt og dyrket i mange tusinde år, bl.a. er der i Schweiz fundet ærtefrø under hustomter, der er mere end 5.000 år gamle. De tidligste fund af ærter i Danmark dateres til bronzealderen (cirka 1800-1500 f.Kr.). Ved begyndelsen af vor tidsregning dyrkedes der ærter på små markstykker i Nordjylland. Det drejer sig i disse tilfælde om anvendelse af de modne, tørre ærter. Det er noget usikkert, hvornår man fandt på at spise de umodne, grønne ærter, men det vides med sikkerhed, at man solgte grønne ærter i København på Kong Hans' tid (1455-1513).
Oprindelseområdet for almindelig ært er det østlige middelhavsområde, Tyrkiet, Irak og Iran (se frugtbare halvmåne).
Underarter
De vigtigste underarter er:
- Lilla "Blauwschokker" (Pisum sativum convar).
- Markært (Pisum sativum convar. speciosum).
- Marvært (Pisum sativum convar. medullare).
- Skalært (Pisum sativum convar. sativum).
- Sukkerært (Pisum sativum convar. axiphium).
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.