I dagens verden har Almindelig vorterod fået en hidtil uset betydning. På både et personligt og professionelt plan har Almindelig vorterod haft en markant indflydelse på vores liv. Siden dets fremkomst er Almindelig vorterod blevet et emne af stor relevans, der genererer debatter, forskning og innovative udviklinger. I denne artikel vil vi undersøge virkningen af Almindelig vorterod i forskellige sektorer, dens udvikling over tid og de implikationer, den har for fremtiden. Uden tvivl er Almindelig vorterod et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og det er essentielt at forstå dets omfang og konsekvenser i dagens samfund.
Vorterod | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Ranunculales (Ranunkel-ordenen) |
Familie | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) |
Slægt | Ficaria |
Art | F. verna |
Videnskabeligt artsnavn | |
Ficaria verna Hudson 1762 | |
Synonymer | |
Ranunculus ficaria | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Almindelig Vorterod (Ficaria verna, tidligere Ranunculus ficaria) eller blot vorterod er en 10-30 cm høj urt med hårløse stængler med blade og endestillede blomster. Den er meget almindelig i Danmark på fugtig muldbund. Planten visner helt bort i slutningen af maj og ses ikke resten af året.
Vorterod er en flerårig urt som først har en grundstillet roset af blade, som er runde til nyreformede med bugtet rand. Oversiden af bladene er glat og mørkegrøn, mens undersiden lysegrøn. Senere dannes hårløse stængler med blade og endestillede blomster. Blomstringen sker i april-maj, og de enkelte blomster er gule med talrige støvdragere og frugtanlæg. I bladhjørnerne dannes der yngleknopper, men til gengæld er frøsætningen meget svag.
Rodnettet består af små, kartoffelformede knolde og kraftige, hvide rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,20 m (10 x 2 cm/år).
Vorterod | |||||
L = 4 | T = 5 | K = 3 | F = 6 | R = 7 | N = 7 |
Planten er vildtvoksende i Danmark, hvor den findes på den bedste, fugtige muldbund i løvskove, krat, parker og haver. På grund af yngleknoldene bliver arten spredt med jord på fodtøj, redskaber og maskiner, og derfor betragtes den – af nogle – som et irriterende ukrudt.
I et egekrat på den østlige bred af Rind Å, som ligger et par km syd for Høgild vokser arten sammen med bl.a. abild, aksrapunsel, almindelig blåbær, almindelig bøg, almindelig engelsød, almindelig gedeblad, almindelig gyldenris, almindelig hindbær, almindelig kohvede, almindelig liguster, almindelig mangeløv, almindelig røn, angelik, blåtop, djævelsbid, krat-fladbælg, liljekonval, lægebaldrian, mosebunke, pengebladet fredløs, skovelm, skovrørhvene, skovstar, skovstjerne, skovstorkenæb, smalbladet høgeurt, stilkeg, stor frytle, stor konval, tormentil, tyttebær, tørst og vintereg.[1]
Underarten Limfjords-vorterod (ssp. fertilis) danner ikke yngleknopper, men sætter frugt. Den er i Danmark kun udbredt i den vestlige del af Limfjorden i lyse strandkrat.
Søsterprojekter med yderligere information: |