I dagens verden er Almindelig ledris blevet et tilbagevendende emne for interesse og debat. Siden dets fremkomst har Almindelig ledris fanget opmærksomheden fra både eksperter og fans og genereret en bred vifte af meninger og perspektiver. Gennem historien har Almindelig ledris spillet en fundamental rolle på forskellige områder, idet den har haft indflydelse på sociale, kulturelle, politiske og økonomiske aspekter. I denne artikel vil vi i detaljer udforske virkningen og betydningen af Almindelig ledris, analysere dens forskellige facetter og udrede dens implikationer i vores nutidige samfund.
Almindelig ledris | |
---|---|
![]() Hanlige "kogler". | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Overdivision | Spermatophyta (Frøplanter) |
Division | Gnetophyta |
Klasse | Gnetopsida |
Orden | Ephedrales (Ledris-ordenen) |
Familie | Ephedraceae (Ledris-familien) |
Slægt | Ephedra (Ledris) |
Art | E. foeminea |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Almindelig ledris (Ephedra foeminea) er en stedsegrøn, klatrende busk med en overhængende, tætgrenet vækst. Planten indeholder alkaloidet efedrin.
Barken er først gulgrøn til olivengrøn, men senere bliver den mørkegrøn eller blågrøn, overtrukket med blå dug. Bladene er modsatte eller kransstillede, men reduceret til sammenvoksede skæl. Planten er særbo, og både individer med hanlige og individer med hunlige blomsterstande har dem anbragt i bladhjørnerne. Den enkelte blomst er meget specielt bygget, idet den består af et frøanlæg, der er omgivet af to sammenvoksede blade, der danner en cylindrisk frøhinde. Uden om den findes en saftig kappe, der er dannet af fire blade. De hanlige blomster (”kogler”) er slanke eller ægformede, mens de hunlige er bredt ægformede til næsten runde. Frugterne er elliptiske til næsten kuglerunde og gule til brune.
Plantens rodnet er kraftigt, dybtgående og vidt udbredt.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,00 x 2,00 m (20 x 20 cm/år).
Arten hører hjemme i landene ved det østlige Middelhav og op i Balkanområdet. Overalt foretrækker den fuldt belyste, meget tørre og klippefyldte voksesteder.
I de byzantinske mure omkring den ældre del af Thessaloniki findes arten sammen med bl.a. Allium guttatum (en løg-art), Allium paniculatum (en løg-art), sodaurt, duskhyacint, fladhovedet bakketidsel, hvid stenurt, høstskilla, Koeleria cristata (en kambunke-art), Lactuca viminea (en Salat-art), Micromeria juliana, Potentilla laciniosa (en potentil-art), Silene flavescens (en limurt-art), Thymus sibthorpii (en timian-art), trekløftstenbræk og Trigonella monspeliaca (en bukkehorn-art)[1]
Søsterprojekter med yderligere information: |