I denne artikel vil vi nærme os emnet Alder (månekrater) fra forskellige perspektiver med det formål at give et komplet og detaljeret overblik over denne sag. Vi vil udforske dens oprindelse, dens udvikling over tid, dens relevans i dag og mulige konsekvenser for fremtiden. Vi vil dykke ned i dens indflydelse på forskellige områder, fra videnskab til populærkultur, herunder politik og økonomi. Derudover vil vi analysere ekspertudtalelser og folks erfaringer relateret til Alder (månekrater) for at belyse dets mange facetter og mindre kendte aspekter. I sidste ende vil denne artikel være en komplet guide for dem, der er interesseret i grundigt at forstå Alder (månekrater) og alle dens implikationer.
Alders indre væg er ru og delvis opbygget i terrasser med materiale spredt langs kanterne af den ellers relativt flade kraterbund. Der er adskillige lave centrale højderygge, som løber i et bånd fra midtpunktet mod den østlige rand. Der ligger et lille krater på den indre, østlige skråning. Ellers er krateret fri for større nedslag indenfor randen.
Alderkrateret er specielt ved at være det eneste område i bassinet, som ikke er domineret af de pyroxenklipper, som ellers er typiske for Månens lave områder. Ifølge spektrografiske resultater består disse udkastninger i Alderområdet i stedet primært af klipper af anortosit, som ellers er typiske for Månens højsletter.
Satellitkratere
De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Alderkrateret har følgende satellitkratere:
^ abNASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center (engelsk). Arkiveret fra originalen 5. juli 2009. Hentet 21. marts 2009.
^ abcProgram (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand (fransk). Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009.
^I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se:
1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Alder
(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)
Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside(engelsk).
Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Alder på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)
Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN0-521-81528-2.
Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN0-936389-27-3.
Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN0-486-20917-2.
Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN0-521-62248-4.
Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN1-85233-193-3.