I dag er Agenda 21 et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker. Siden dets fremkomst har Agenda 21 fanget opmærksomheden hos eksperter om emnet, såvel som dem, der søger at bedre forstå dets indflydelse på nutidens samfund. For grundigt at analysere Agenda 21 er det afgørende at undersøge dets forskellige dimensioner og forstå, hvordan det har udviklet sig over tid. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Agenda 21, udforske dens oprindelse, dens nuværende relevans og de mulige fremtidige implikationer, det kan have på forskellige områder.
Agenda 21 er en 300 siders plan for at opnå en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, der blev vedtaget på FN's konference for miljø og udvikling, UNCED i Rio de Janeiro i 1992. Planen har senere været udgangspunktet for FN's Global Compacts principper vedrørende miljø.
Samtidig nedsattes The Commission on Sustainable Development (Kommissionen for Bæredygtig Udvikling) – bedre kendt som CSD – for at sikre en effektiv opfølgning på Rio-topmødet, hvor verdens lederes også underskrev
Agenda betyder huskeliste eller dagsorden og 21 henviser til det 21. århundrede. Det væsentlige ved denne vedtagelse er, at den skal omsættes i lokale initiativer, og til det formål indeholder vedtagelsen også et kapitel (kap. 28) om "lokale myndigheders initiativer til støtte for Agenda 21".
Deri står der bl.a.:
I Danmark er lokal Agenda 21 reguleret i planlovens § 33a+b. Kommuner og regioner skal med faste intervaller udarbejde en strategi for, hvordan der bidrages til bæredygtig udvikling. Der er ikke mulighed for at håndhæve manglende eller mangelfulde strategier, og det er således et rent politisk instrument.