ABM-traktaten

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​ABM-traktaten og udforske dens mange facetter. Fra dens indvirkning på samfundet til dens mulige implikationer i fremtiden, har ABM-traktaten fanget opmærksomheden fra både eksperter og fans. Gennem en udtømmende og velovervejet analyse vil vi søge at belyse dette relevante og samtidig så gådefulde emne. Tag med på denne opdagelses- og refleksionsrejse, hvor vi vil opklare de hemmeligheder og vidundere, som ABM-traktaten har at tilbyde os.

Affyrng af amerikank Nike Zeus-missil, det første ABM-våbensystem, der blev gennemtestet i større omfang

ABM-traktaten var en aftale, som USA og Sovjetunionen indgik i 1972. Aftalen forbød opstilling af anti-ballistiske missiler (forsvarsanlæg mod langtrækkende missiler). USA foreslog i 1967 et forbud mod anti-ballistiske missiler, men forslaget blev afslået af Sovjetunionen. Efter Richard Nixons tiltrædelse som præsident i januar 1969, blev forhandlingerne om nedrustning genoptaget, og ABM-traktaten ses ofte i forlængelse af Salt I-aftalen.[1]

Den var formelt i kraft i 30 år, indtil USA ensidigt opsagde den i juni 2002.

Se også

Referencer

  1. ^ Gaddis (2005), s. 108

Litteratur

  • Gaddis, John Lewis (2005): Den kolde krig, Gyldendal
PolitikSpire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.