Ballistisk missil

I denne artikel vil vi behandle emnet Ballistisk missil, et spørgsmål af stor relevans i dag, som har udløst en dyb debat på forskellige områder. I lang tid har Ballistisk missil været en kilde til interesse og undersøgelser på grund af dets mangfoldige implikationer og konsekvenser for samfundet. I denne forstand er det afgørende at analysere og reflektere over Ballistisk missil fra forskellige perspektiver, for at forstå dets sande omfang og mulige konsekvenser. Gennem de næste par linjer vil vi udforske de forskellige aspekter af Ballistisk missil og forsøge at tilbyde en bred og omfattende vision af dette komplekse og fascinerende emne.

Styresystemer
ICBM - Minuteman III

Et ballistisk missil er en ballistisk raket[1], der ved hjælp af styresystemer opnår en parabelbane. Styringen kan være vernierraketter, rorflader, injektion af kemikalier i raketdysen eller bevægelse af selve raketdysen.[2]

Klassifikation:

  • SRBM – Short-Range Ballistic Missile, rækkevidde under 1.000 km.
  • MRBM – Medium-Range Ballistic Missile, rækkevidde 1.000 km til 3.000 km.
  • IRBM – Intermediate-Range Ballistic Missile, rækkevidde 2.500 km til 6.000 km.
    • Eks USA's PGM-19 Jupiter eller Sovjetunionens SS-20-raket
  • ICBM – InterContinental Ballistic Missile, rækkevidde op til 12.000 km.
    • Eks. Ruslands R-36 Dnepr, SS-18 'Satan'.
  • SLBM – Submarine-Launched Ballistic Missile, affyret fra ubåde.
    • Eks. R-29 Volna, SS-N-18 'Stingray', fra Delta-ubåde.
  • ABM – Anti-Ballistic Missile, forsvarsmissil.
    • Eks. LIM-49 Spartan der med sit 5 megaton sprænghoved ødelægger ICBM'er med bl.a. EMP i den øvre atmosfære.

Fodnote

  1. ^ Simple, ustyrede raketter gøres ballistiske ved at affyre dem skråt, f.eks. Congreves-raketterne mod København i 1807. Ballistiske missiler affyres oftest lodret, hvorefter de selv roterer til korrekt flyvestilling, f.eks. V2-raketterne.
  2. ^ Dirk Roland Haupt: Ballistiskt missilförsvar i Europa och folkrätten. Jus ad bellum, jus in bello och staters folkrättsliga ansvar ex delicto; i: Kungliga Krigsvetenskapsakademiens Handlingar och Tidskrift, 218:e årgången (2014), fjärde häftet, sid. 53-83 (på svensk)
Wikimedia Commons har medier relateret til: